Gå til hovedindhold

Kampagne til forebyggelse af rygestart skal hjælpe forældre til at tage den vigtige snak om rygning

I oktober 2017 blev en ny kampagne til forebyggelse af rygestart blandt unge lanceret. I første omgang var kampagnen rettet udelukkende mod de unge, men nu indledes næste fase, der også skal få forældrene med ombord.

I oktober 2017 blev en ny kampagne til forebyggelse af rygestart blandt unge lanceret. I første omgang var kampagnen rettet udelukkende mod  de unge, men nu indledes næste fase, der også skal få forældrene med ombord.

De nyligt offentliggjorte tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at flere unge begynder at ryge. Der er derfor behov for en flerstrenget indsats for at forebygge at unge tænder den første smøg.

”I første runde af kampagnen kommunikerede vi udelukkende til de unge i deres sprog og via deres kanaler, og det blev der taget rigtig godt imod blandt de unge. De foreløbige evalueringsresultater viser, at de unge i meget høj grad talte med hinanden om kampagnen og reflekterer over eget forhold til rygning, og det er netop det vi ønsker skal ske. For det er gennem dialogen og refleksionen, at holdningsændringer skabes” siger kampagneleder Anne Rygaard.

De første resultater af evalueringen viser, at kampagnen har fået hver 5. unge lejlighedsryger til at skære ned på sin rygning, mens hver 4. unge ikke-ryger har fået mindre lyst til at begynde med at ryge efter at have set But Why?

Forældredialog er vigtig

For at der skal ske en holdningsændring til rygning blandt unge, kræver det at forældrene har en klar holdning til unges rygning, og tør tage den vigtige snak om røg, inden den unge begynder at ryge.

”Der kan være svært for forældrene at tage snakken om rygning med deres teenager, og særligt hvis man selv er ryger. Mange forældre tror måske heller ikke at deres holdning betyder noget for deres teenager. Men al forskning viser, at det har stor betydning, hvis forældrene tager emnet op og melder klart ud, at de forventer at deres teenager ikke ryger,” siger Anne Rygaard.

Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen nu som næste skridt i kampagnen hjemmesiden butwhysmoke.dk, hvor forældre kan få gode råd til den svære snak om rygning med teenagerbørn – bl.a. med gode råd fra eksperter i en række korte film.

Materiale

Kvalitativ evaluering af But Why kampagnen

Kvantitativ evaluering af But why kampagnen

Evaluering af social media og PR, But why kampagnen

Relaterede nyheder