Gå til hovedindhold

Ny tidsfrist for at uddanne sig til speciallæge

Nyuddannede læger kan fremover vente et ekstra år, før de skal i gang med at videreuddanne sig til speciallæger. Tidfristen er nemlig blevet ændret fra 5 år til 6 år, fra og med 1. maj 2017.

Nyuddannede læger kan fremover vente et ekstra år, før de skal i gang med at videreuddanne sig til speciallæger. Tidfristen er nemlig blevet ændret fra 5 år til 6 år, fra og med 1. maj 2017. 

Efter en afsluttet lægeuddannelse på universitetet starter langt de fleste læger i den 1-årige kliniske basisuddannelse (KBU). Efter KBU gennemfører lægerne almindeligvis et 1-årigt introduktionsforløb, samt efterfølgende en 4-5-årig hoveduddannelse, for at blive speciallæge. Mange læger gennemfører deres introduktionsforløb inden for flere forskellige specialer for at kunne vælge den rigtige hoveduddannelse. 

Ny seksårsfrist fra 1. maj 2017

Tidligere skulle der maksimalt være 5 år mellem den første dag i den kliniske basisuddannelse og til, at man startede på hoveduddannelsen. Denne såkaldte femårsfrist bliver fremover ændret til en seksårsfrist, så nyuddannede læger får et ekstra år til at kvalificere sig, inden de starter på deres hoveduddannelse.  

De nye regler træder i kraft 1. maj 2017. I en overgangperiode fra 1. maj 2017 til 30. april 2018 vil læger, der ikke har fået hoveduddannelsen inden for den tidligere gældende femårsfrist, kunne søge hoveduddannelsesforløb.

De nyuddannede læger, der ikke kommer i gang med deres hoveduddannelsesforløb, inden for den kommende tidsfrist på 6 år, vil dog stadig have mulighed for at blive speciallæger. De kan, ligesom i dag, søge de hoveduddannelsesstillinger, som ikke er blevet besat.

Sundheds- og Ældreministeriet indførte i 2008 tidfristerne for, hvornår læger skal starte i hoveduddannelsen. Formålet med tidsfristerne er at nedbringe tiden mellem KBU til at starten af hoveduddannelsen i speciallægeuddannelsen. 

Læs mere om overgangen til en seksårsfrist her: Seksårsfristen for læger

Relaterede nyheder