Ikke-kirurgisk behandling af slidgigt i hoften og genoptræning efter nyt kunstigt hofteled
Sundhedsstyrelsen har sendt en ny national klinisk retningslinje i høring - NKR hofteartrose - Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik.
Den ny retningslinje skal føre til et mere ensartet og vidensbaseret behandlingstilbud til patienter med slidgigt i hoften, både i den ikke-kirurgiske del af behandlingen, og i genoptræningen efter udskiftning af hofteled.
Retningslinjen forholder sig blandt andet til forskellige former for træning til patienter med slidgigt i hoften og til de restriktioner for bevægelse, nogle patienter modtager ved indsættelsen af kunstigt hofteled.
Retningslinjen beskriver den videnskabelige viden på området, og anbefalingerne bygger på denne viden samt arbejdsgruppens faglige erfaring på området. Retningslinjen kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige vejledninger, anbefalinger med videre på området.
Retningslinjen er i høring frem til fredag den 3. juni 2016 kl. 12.
Se høringsmaterialet om retningslinjen på høringsportalen
Mere information om retningslinjen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside