Gå til hovedindhold

Nordisk samarbejde om antibiotikaresistens

Sundhedsministre og fødevare- og landbrugsministre fra medlemslandene i Nordisk Ministerråd er gået sammen om at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande om antibiotikaresistens og skabe en fælles stemme udadtil, eksempelvis i EU.

De nordiske lande opretter blandt andet en strategigruppe, der skal styrke det nordiske samarbejde om antibiotikaresistens på tværs af lande- og faggrænser. Strategigruppen kan fremme udvekslingen af best practice og sikre en effektiv anvendelse af de nordiske ressourcer inden for resistensområdet.

Udvikling af antibiotikaresistens hos mennesker og dyr er et stadigt større problem i de nordiske lande og globalt, og samtidig opstår der i stigende omfang problemer med bakterier, der er resistente over for flere typer af antibiotika – de såkaldte multiresistente bakterier. Det anslås, at der årligt dør omkring 25.000 mennesker i EU på grund af infektioner med resistente bakterier.

Links

Information på Ministeriet for Sundhed og Ældres hjemmeside

Information om antibiotikaresistens på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Relaterede nyheder