Inspirationsworkshop om unge og rygning
En række kommuner, erhvervsskoler og efterskoler har afprøvet en flerstrenget indsats til at forebygge rygestart og hjælpe unge, der er begyndt at ryge med at stoppe igen. Hør om deres erfaringer og få ny viden om unge og rygning på en inspirationsworkshop.

Skal I i gang med at arbejde med unge og rygning i jeres kommune eller på jeres skole? Eller ønsker I at få den nyeste viden på området til at styrke en allerede eksisterende indsats?
For satspuljemidler har en række kommuner, erhvervsskoler og efterskoler nemlig afprøvet en flerstrenget indsats til at forebygge, at børn og unge starter med at ryge, og til at hjælpe unge, der er begyndt at ryge med at stoppe igen.
Erfaringerne herfra bliver delt på en inspirationsworkshop d. 3. november i København og 5. november i Aarhus. Begge dage kl. 10:00-15:30
På workshoppen bliver et nyudviklet inspirationskatalog introduceret. Det kan gøre arbejdet med at forebygge unges rygning mere overskueligt. Desuden er der gode råd og konkrete ideer til hvordan, hvad, hvorfor og hvornår indsatsen kan gribes an.
Workshoppen henvender sig især til ledere og medarbejdere fra kommuner og uddannelsesinstitutioner med ansvar for unges trivsel og sundhed. Workshoppen vil have et praktisk fokus, og vil derfor i høj grad være relevant for praktikere, der til dagligt arbejder med de unge.