Konference: Lighed i behandling
Sundhedsstyrelsen inviterer sammen med en række foreninger og lokale myndigheder til en konference om øget lighed i det behandlende sundhedsvæsen.
Sundhedsstyrelsen inviterer sammen med en række foreninger og lokale myndigheder til en konference om øget lighed i det behandlende sundhedsvæsen.
Konferencen sætter fokus på ulighed i sundhed, og hvordan man kan imødegå ulighed i sundhedsvæsenet. Blandt andet bliver der en diskussion af, om sundhedspersonalet skal differentiere indsatser til forskellige befolkningsgrupper, og hvordan de i så fald skal gøre det.
Konferencen byder også på en række parallelsessioner. Her bliver centrale temaer og problematikker diskuteret, som for eksempel rekruttering, motivation og fastholdelse af sårbare borgere i et forebyggelses- og behandlingsforløb, muligheder for at støtte sårbare patienter til at navigere i sundhedsvæsnet, erfaringer med tværsektorielt samarbejde, udarbejdelse af målrettet sundhedspædagogik, og udfordringer for borgere med multisygdom.
Praktiske oplysninger
Konferencen bliver holdt på Syddansk Universitet i Odense, den 24. november 2014 klokken 9.30 – 15.30.
Deltagelse er gratis, men der bliver opkrævet et gebyr på 500 kr. til dækning af forplejning med videre, hvis man melder sig til og ikke møder frem.