Status over de nationale kliniske retningslinjer

De nationale kliniske retningslinjer (NKR) er til debat på en konference d. 28. oktober 2013. Her bliver der gjort status over arbejdet med de 10 nuværende retningslinjer, hvoraf fire er færdige, og seks er sat i gang. I alt skal der laves 50 nationale kliniske retningslinjer i perioden 2012 – 2016.

Konferencen indeholder oplæg om, hvordan retningslinjerne bedst kan blive implementeret og monitoreret, samt debat om hvordan samarbejdet mellem de nationale retningslinjer og andre aktørers retningslinjer kan støttes bedst muligt.

Retningslinjerne skal ensarte behandlingen

Retningslinjerne skal støtte, at der bliver en mere ensartet og samtidig højere kvalitet i udredningen, behandlingen, plejen og rehabiliteringen af patienter.

De nuværende retningslinjer støtter for eksempel:

• at vurderingen og behandlingen af diabetiske fodsår er ensartet på tværs af landet
• at der er et skarpere fokus på den medicinske behandling af demens, så det er de rigtige der behandles, med den rigtige medicin og ikke længere end nødvendigt
• at der er et større fokus på træning, når patienter bliver behandlet for skulderlidelser, samt at der er ensartede operationstilbud
• at den rutinemæssige anvendelse af topikal antibiotika efter grå stær operation bliver reduceret
• at der er en systematisk tilgang til at henvise patienter til hjerterehabilitering. Det omfatter blandt andet, at personalet aktivt kan håndtere de barrierer, patienter har for deltagelse.

Brug af GRADE-metoden i Danmark

På konferencen bliver ét af værktøjerne bag retningslinjerne, ”GRADE” præsenteret. GRADE er en metode til at vurdere evidens og efterfølgende formulere anbefalinger, som er mere systematisk, transparent og omfattende end tidligere anvendte metoder. GRADE-metoden er relativt ny i dansk sammenhæng, men mange andre organisationer primært i udlandet har taget den til sig og bruger den i udviklingen af kliniske retningslinjer.

Det tager tid at udvikle kliniske retningslinjer, når man bruger GRADE-metoden til systematisk at gennemgå litteraturen – i nogle sammenhænge flere år. I Danmark er processen med at udvikle nationale kliniske retningslinjer imidlertid ønsket forkortet til  9 måneder inklusiv. en høringsperiode.

Det bliver blandt andet sikret ved at fokusere på få særligt kritiske punkter inden for et patientforløb. Samtidig bliver det systematisk vurderet, om der allerede ligger udenlandske evidensbaserede retningslinjer, som kan anvendes som input til arbejdet.

Det er Sundhedsstyrelsens ønske og forventning, at brugen af GRADE-metoden i forbindelse med de nationale kliniske retningslinjer vil have en afsmittende effekt på arbejdet med udvikling af retningslinjer i andre regi i Danmark. Udbredelsen af GRADE-metoden sikres ved, at de 50 arbejdsgrupper, der har været involveret i udformningen af retningslinjerne, bliver uddannet i at bruge metoden.