Ordningen med lægeordineret heroin er en succes
Sundhedsstyrelsen har foretaget en evaluering af ordningen med lægeordineret heroin fra opstarten af behandlingen i 2010 til udgangen af 2012. Tilbuddet gives på fem klinikker i Danmark i henholdsvis København, Hvidovre, Odense, Århus og Esbjerg. De første klinikker åbnede i april 2010. Sundhedsstyrelsen konkluderer, at ordningen har været en succes i forhold til at forbedre stofmisbrugerens sociale situation, begrænse misbruget af illegale stoffer, nedsætte kriminaliteten og reducere risikoadfærden.
Der har i alt været indskrevet 252 patienter i klinikkerne, heraf 128 i Københavnsområdet. 70 af de indskrevne blev udskrevet igen efter kortere eller længere tids behandling. En del gik tilbage til konventionel substitutionsbehandling. Enkelte er startet i heroinordningen igen efter at have været ophørt i en periode. Patienterne er fulgt med interviews ved indskrivningen og undervejs i behandlingen cirka hvert halve år. I evalueringsrapporten er der vist data for forholdene ved indskrivning, første og anden opfølgning.
Der er generelt tale om en meget socialt belastet gruppe. Det var kun knapt to ud af tre, der havde egen bolig og næsten en ud af tolv, der boede på gaden ved starten af behandlingen. Hovedparten var enlige, og indtægtsgrundlaget var hovedsagligt kontanthjælp og førtidspension. For de, der bliver i behandlingen i længere tid, ses forbedrede boligforhold, idet flere får egen bolig, og færre bor på gaden ved anden opfølgning. En større andel er kommet på førtidspension, mens en mindre andel er på kontanthjælp. Ingen angiver at ernære sig udelukkende ved illegale aktiviteter ved anden opfølgning.
Før indskrivning i heroinbehandling brugte hver patient i gennemsnit 7.500 – 8.500 kroner om måneden på illegale rusmidler og fem til syv dage om måneden på illegale aktiviteter for at skaffe pengene. Efter nogen tids behandling faldt beløbet markant, idet patienterne kun brugte i gennemsnit 2.000 kroner ved anden opfølgning og kun to dage på illegale aktiviteter.
Der ses også en tydelig reduktion i risikoadfærd og sidemisbrug under behandlingen. Antallet af dage med misbrug af især illegal methadon og heroin faldt markant. Brugen af hash var uændret. Som følge af, at der var langt mindre misbrug af illegal methadon og heroin havde stort set ingen delt værktøj (sprøjter, kanyler mv.) ved anden opfølgning. Det afspejler sig også i et markant fald i antallet af infektioner og kar-skader.
Der er tale om en helbredsmæssigt belastet gruppe. Ved indskrivningen havde tre ud af fire en sygdom, der direkte hang sammen med deres injektionsmisbrug, hyppigst kronisk hepatitis C, og halvdelen havde anden sygdom. Som resultat af den lægelige udredning, der følger med at være i behandling, fik flere konstateret somatiske sygdomme i forløbet, og hver patient fik i gennemsnit flere diagnoser. Fire ud af ti havde udover misbrugstilstanden en eller flere psykiatriske diagnoser, hyppigst angst- og depressionstilstande. Under behandlingsforløbet fik flere diagnosticeret ADHD. Patienterne udtrykker generelt tilfredshed med ordningen. Det giver dem stabilitet, ro og overskud til at komme sig.
Den nuværende heroinordning omfatter injicerbar heroin. Misbrugere, der ikke kan eller vil injicere heroinen, kan ikke rummes i den nuværende ordning. Hvis det ønskes, at disse personer skal kunne tage imod et tilbud om lægeordineret heroin, kan Sundhedsstyrelsen anbefale, at ordningen udvides med heroin i tabletform. En ordning med heroin i tabletform vil også gøre heroinbehandlingen tilgængelig for misbrugere af rygeheroin.