Gå til hovedindhold

National klinisk retningslinje om tandplejen

Sundhedsstyrelsen offentliggør en national klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen.

Formålet med retningslinjen er at vejlede tandlæger og tandplejere i at tilrettelægge diagnostiske undersøgelser efter individuelt behov på baggrund af en vurdering af patientens aktuelle sygdomsniveau og risikoprofil.

Retningslinjen har særlig fokus på de to store tandsygdomme caries og marginal parodontitis. Det er de tandsygdomme, der primært bliver undersøgt for ved den almindelige diagnostiske undersøgelse.

Retningslinjen er primært målrettet tandlæger og tandplejere, der arbejder i den kommunale tandpleje og i privat praksis. Endelig er retningslinjen rettet mod myndigheder, planlæggere og ledere i regioner og kommuner i relation til tandplejen, som har ansvaret for at sikre befolkningsgrupper diagnostiske undersøgelser af høj kvalitet efter individuelt behov.

Links

National klinisk retningslinje for undersøgelsesintervaller i tandplejen (revideret juli 2016)

Relaterede nyheder