Vores opgave

De teknologiske fremskridt har særligt de seneste år taget fart og fordrer i stigende grad etiske overvejelser, der går på tværs af forskning, data, sundhed og bioteknologi. Samtidig bliver den teknologiske, fysiske og biologiske verden vævet mere og mere ind i hinanden, og vejen er kortere fra innovation i laboratoriet, til anvendelse i sundhedsvæsenet og udbredelse til hele samfundet.

Det giver nye muligheder, men det er også vigtigt, at etikken udgør et bærende element, før det griber ind i vores liv og hverdag.

De etiske problemstillinger, som møder os nu og fremover, kræver både videnskabelig evidens, konkret erfaring med relevante teknologier, juridisk sagkundskab og filosofisk refleksion. For at imødegå udviklingen har Danmark med etableringen af Nationalt Center for Etik, som det første land i verden, givet etikken en fælles forankring.

Ved at samle de fornødne kompetencer og ekspertise under samme tag, er der blevet skabt en stærkere platform til at sætte etiske overvejelser på dagsordenen ikke kun i Danmark, men også internationalt.

Vores opgave er at sætte fokus på og værne om de etiske principper og værdier, vores samfund er rundet af. Det gør vi blandt andet ved at rådgive myndigheder, når der skal udarbejdes nye lovforslag. Vi skaber debat og bidrager til folkeoplysning om etiske og videnskabsetiske problemstillinger inden for centerets ansvarsområde. Vi bidrager til at sikre forsøgspersoners rettigheder og forskningsprojekters videnskabelige integritet. Vi er på forkant og tager stilling til morgendagens etiske dilemmaer, vi afgiver anbefalinger til fremme af væsentlige etiske værdier og principper, og vi udarbejder rapporter, redegørelser og artikler, der skal være med til at sikre, at de demokratisk vedtagne beslutninger er funderet på relevante etiske standarder og overvejelser.

Målet er at fremme etikken og give den en vægtig stemme, så vi kan se os selv og kommende generationer i øjnene, når vi om nogle år kigger tilbage på de rammer, vi sammen satte for udviklingen.

Etiske dilemmaer

Vælg et emne nedenfor og læs mere om nogle af de spændende emner, som vi beskæftiger sig med i Nationalt Center for Etik:

1/0

Designerbørn

Efter den menneskelige arvemasse første gang blev kortlagt i 2003 blev der åbnet for mulighederne for at ændre i menneskets gener for at forhindre arvelige sygdomme. Med den nyere CRISPR-teknologi kan man fjerne sygdomme, handicaps og andre uønskede egenskaber hos fostret. Men teknologien gør det også muligt at fremelske kosmetisk attraktive og ønskede egenskaber som fx en bestemt øjenfarve.I fremtiden vil man sandsynligvis også kunne kode for fx højde, højere intelligens og musikalitet. Denne klippe-klistre-metode i menneskets gener rejser en lang række etiske problemstillinger, for hvad betyder det for den almindelige menneskelighed i samfundet, når man kan anvende teknologi til at bortsortere uønskede egenskaber? Hvor går grænsen for teknologiens muligheder, og hvornår anvender man teknologiens muligheder humant, og hvornår gør man ikke?

Etisk Råd

Vil du ansættes af en robot?

Vi er i Danmark kommet langt med digitalisering og har adgang til store mængder data. Datadrevne teknologer spiller en væsentligere rolle i samfundet, og det gælder også på arbejdspladsen, hvor nye teknologier kan have indflydelse på lederrollen. Det gør sig f.eks. gældende, når det kommer til rekruttering. Ville du fx ansættes af eller fyres af en algoritme? Kan en algoritme være din chef og bør den kunne bestemme, om du skal have lønforhøjelse? Nogle mener, at algoritmer vil kunne træffe mere kvalificerede beslutninger end mennesker, men algoritmer kan også have ulemper. De kan være uigennemskuelige, have indbyggede bias og gøre det svært at placere ansvaret for beslutninger. Bør man lade kunstig intelligens, og i så fald hvornår, skubbe mennesket ud af de traditionelt set menneskelige beslutningsprocesser?

Dataetisk Råd

Surrogatmoderskab

En surrogatmor er en kvinde som bærer og føder et barn for en anden. Surrogatmoderskab diskuteres især i kølvandet på de fremvoksende alternative familieformer. Men det gælder både homoseksuelle, der ønsker sig børn, men også heteroseksuelle, der er ufrivilligt barnløse, da flere har sværere ved at blive naturligt gravide. Der skelnes mellem kommercielle og altruistiske surrogatmoderskaber. Det kommercielle dækker over surrogatmoderskabet som en handelsaftale, hvor der forefindes en økonomisk transaktion. Det er ikke lovligt i Danmark. Det er derimod det altruistiske surrogatmoderskab, hvor en kvinde frivilligt bærer et barn for en anden kvinde. Surrogatmoderskabet rejser mange etiske såvel som juridiske problemstillinger, og debatten er ikke ligetil, for hvis ret er det, der skal forsvares? Er det de ufrivilligt barnløse, eller er det de kvinder, der ofte befinder sig i svage og psykisk sårbare situationer? Og hvad med barnet?

Etisk Råd

Xenotransplantation

Xenotransplantation er en metode med hvilken man kan overføre organer fra en art til en anden. Teknologien giver mulighed for at transplantere celler, væv eller organer på tværs af arter. Det gælder eksempelvis overførslen af grisehjerter- og nyrer til mennesker. Man har i mange år forsøgt at nedbryde de fysiologiske og immunologiske barrierer mellem dyr og mennesker, og man arbejder på at genmodificere grise, så de ikke afstødes i mennesker. I januar 2022 lykkedes det for første gang at transplantere et hjerte fra en genmodificeret gris til en patient. Hjertet blev ikke umiddelbart afstødt, og det fungerede efter hensigten i flere uger. I fremtiden vil man potentielt kunne anvende metoden og derved bekæmpe de lange ventelister på hjertetransplantationer. Teknikken rejser dog en række etiske spørgsmål. Hvad betyder anvendelsen af metoden for menneskers syn på dyr og natur? Kan uventede risici udelukkes? Hvor langt vil vi gå i anvendelsen af genteknologi?

Etisk Råd

Medicinske forsøg

Inden for den sundhedsvidenskabelige forskning anvender man forsøgspersoner for at opnå ny viden, der vil kunne skabe en bedre fremtidig behandling. Når man laver sådanne forsøg, er det helt afgørende at forsøgspersonernes interesser bliver varetaget, og at deres deltagelse altid sker på baggrund af et informeret samtykke. Deltagere i videnskabelige forsøg har ofte et håb om at opnå bedring af den nye behandling eller på længere sigt, at kunne bidrage til udviklingen af nye behandlingsmuligheder. At være forsøgsperson vil dog ofte have indgribende konsekvenser for patientens hverdag. Det gælder særligt for terminalt syge mennesker. Da man ofte ville skulle bruge meget tid på forsøget, kan det betyde, at man har mindre tid til at være sammen med ens pårørende og få personlig kvalitet ind i sin sidste levetid. Hvordan sikrer man bedst, at terminalt syge mennesker får en værdig afslutning på livet, samtidig med man forsker i bedre behandlingsmuligheder?

Videnskabsetiske komitéer