xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Søvnapnø hos voksne - faglig visitationsretningslinje

ANBEFALINGER 29 JUN 2015

Symptomgivende obstruktiv søvnapnø er en søvnrelateret vejrtrækningsforstyrrelse, som medfører periodevis nedsat vejrtrækning under søvn på grund af forskellige grader af obstruktion i øvre luftveje. Langt oftest skyldes lidelsen et søvnrelateret ustabilt svælg, og i nogle tilfælde tilbagetrukket underkæbe.

Forekomsten af symptomgivende obstruktiv søvnapnø (OSA) bliver i dag vurderet til at være omkring 4 % blandt mænd og 2 % blandt kvinder, men tallet er formentlig højere. Søvnapnø ses især blandt ældre og overvægtige personer samt personer med anden sygdom.

Retningslinjen beskriver henvisningsveje for personer, der skal have foretaget udredning og eventuel behandling for søvnapnø for at sikre, at der henvises korrekt og til relevante behandlingsindsatser.

Den indledende vurdering af en person med symptomer på OSA foregår sædvanligvis i primærsektoren i almen praksis eller i andet regi, hvis personen i forvejen har kontakt dertil. Her er sygdomshistorien (anamnesen) særlig vigtig. Retningslinjen opstiller en række forhold, som kræver særlig opmærksomhed fx daglig søvnvarighed og forekomst af søvnapnø i familien.

Link

Faglig visitationsretningslinje: Symptomgivende obstruktiv søvnapnø hos voksne (pdf)