Effekten af ikke-medicinsk behandling til voksne med ADHD er blevet kortlagt

En gennemgang af den eksisterende viden viser, at målrettede indsatser, der gennem samtaler, øvelser og træning har til formål at hjælpe voksne med ADHD, kan være gavnlige. Målet med disse psykologiske behandlingstilbud er, at den voksne skal lære at håndtere tanker, følelser og adfærd samt i nogle tilfælde også styrke færdigheder som struktur, planlægning, opmærksomhed og følelsesregulering.

Den ikke-medicinske behandling, som har den bedste dokumenterede effekt til voksne med ADHD, er kognitiv adfærdsterapi. Det er en tilgang, der sigter mod at identificere og ændre på uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. Gennemgangen viser også gavnlige effekter af andre former for terapi, som derfor også kan have en plads i behandlingen af voksne med ADHD. Det er for eksempel mindfulness.

"Formålet med vores arbejde var at undersøge effekten af et bredt udvalg af ikke-medicinske tilgange til behandling af voksne med ADHD. Vi har fundet dokumentation for, at visse former for psykologisk behandling kan have en gavnlig effekt, og at disse ikke-medicinske behandlingsmetoder derfor kan være relevante”, siger chefkonsulent Marija Barbateskovic Vallik.

De ikke-medicinske behandlingsmetoder skal ofte tilpasses den enkelte patient

Anbefalingerne betegnes dog stadig som svag/god praksis, vurderet ud fra omfanget og kvaliteten af forskningen på området, men også klinisk erfaring. Det betyder, at de kan være relevante for nogen i målgruppen, men at det må være ud fra en individuel vurdering.

Det er desuden ofte nødvendigt at tilpasse brugen af de ikke-medicinske behandlingsmetoder, når de bliver brugt til voksne med ADHD, da de ikke allesammen er lavet med den målgruppe for øje:

”De terapiformer, som vi har anbefalet, er ikke nødvendigvis udviklet til målgruppen. Derfor kan der være brug for at tilpasse dem, så de imødekommer voksne med ADHDs specifikke behov. Det kan for eksempel være ved at inddrage relevante temaer som tidshåndtering, planlægning, følelsesregulering og impulsstyring”, siger Marija Barbateskovic Vallik.

Det er samtidig vigtigt, at behandlingen planlægges i samarbejde med patienten og tager højde for individuelle behov. Det kan for eksempel handle om patientens alder og arbejdssituation, samtidige lidelser som depression eller angst eller patientens tidligere erfaringer med terapi. Det er også vigtigt, at patienten er informeret om, hvad det indebærer at indgå i et terapiforløb.

Behov for mere viden

Den viden, der er på området, er stadig mangelfuld og indeholder kun studier med voksne med ADHD, hvor størstedelen samtidig er i medicinsk behandling. Der er derfor brug for mere forskning på området, både for at bekræfte effekten af psykologiske terapier både med og uden samtidig brug af medicin, men også for at undersøge effekten af andre ikke-medicinske tilgange til voksne med ADHD.

Udarbejdelse af nationale kliniske anbefalinger er en del af Sundhedsstyrelsens opgaver i forbindelse med 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed. Anbefalingerne skal bidrage til et samlet løft for mennesker med psykiske lidelser og understøtte regioner og faglige miljøer i arbejdet med kliniske retningslinjer.

Anbefalingerne er relevante for voksne med ADHD, faglige selskaber der repræsenterer behandlere af voksne med ADHD, regionerne, kommunerne og almen praksis.

NKA: Non-farmakologisk behandling af ADHD hos voksne