xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende

Nu kan frivillige organisationer og foreninger igen søge om puljemidler til at styrke inddragelsen af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende.

14 JUN 2023

Der er fortsat behov for at styrke indsatsen for at blive bedre til at inddrage både borgere med psykiske lidelser og deres pårørende. Derfor bliver satspuljen fra 2019-2022 ”Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet” nu videreført. 

Når mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende er med til at bestemme, hvordan forløbet skal sammensættes, bliver behandlingen mest vellykket. Derfor er det en afgørende del af indsatsen, at både patienten og de pårørende bliver inddraget. Samtidig bliver forholdet mellem fagpersonen og brugeren mere ligeværdigt.

Sundhedsstyrelsen inviterer hermed frivillige organisationer og foreninger til at søge midler til enten at videreføre projekter eller til nye projekter, som har til formål at styrke inddragelsen af borgere og deres pårørende. 

Puljen, som administreres af Sundhedsstyrelsen, er en del af udmøntningsaftalen 2023-2026 på sundhedsområdet. Der er afsat i alt 12,8 mio. kr. Alle frivillige organisationer og foreninger, evt. i samarbejde med kommuner og regioner, kan ansøge.

Se puljen her

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen

Vores pressemeddelelser og nyheder er opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.

 

Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer

 

Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.

 

Denne nyheds temaer:

 

Nyt på sundhedsområdet