xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Værdighed i den sidste tid er tema i ny erfaringsopsamling

For ledere og medarbejdere på plejehjem er rettidige samtaler, omsorg og relationer til beboere og pårørende afgørende for at sikre en værdig sidste tid. Det viser ny erfaringsopsamling om kommunernes erfaringer med at sikre en værdig sidste tid på plejehjem.

27 APR 2023

Hvad er vigtigt for den ældre borger og de pårørende i forbindelse med den sidste tid og livets afslutning? Hvordan sikres værdigheden og selvbestemmelsen bedst muligt? Det har Videnscenter for værdig ældrepleje spurgt i alt 31 beboere og ledere på plejehjem om. 

Det er der kommet en erfaringsopsamling ud af, som samler gode lokale erfaringer med at give de ældre en værdig sidste tid. Nogle af de temaer, som erfaringsopsamlingen runder, er betydningen af samtaler med den ældre, selvbestemmelse, relationer, tryghed og pårørendeomsorg. Erfaringsopsamlingen indeholder også 12 opmærksomhedspunkter og kan bruges som inspiration til andre plejeenheder, som ønsker at styrke deres arbejde med at sikre en værdig sidste tid.

”Erfaringsopsamling giver en række gode pointer om de omsorgsmæssige og relationelle aspekter i at sikre en værdig sidste tid for beboere på plejehjem og samler lokale erfaringer med tilgange og metoder i arbejdet. Det er vores håb, at den – sammen med vores øvrige materialer og initiativer – kan være med til at styrke dialogen og indsatsen omkring de ældres afslutning på livet,” fortæller Mads Biering la Cour, enhedschef i Enhed for Ældre og Demens i Sundhedsstyrelsen.

Hent erfaringsopsamlingen

Husk webinaret om de vigtige samtaler om den sidste tid

Vil du vide mere om og få inspiration til samtalerne om den sidste tid og døden, så tilmeld dig vores gratis webinar ”Bliv klar til at tale med ældre om døden”, som finder sted online den 28. april 2023 fra kl. 13-14.30.

Læs om webinaret og tilmeld dig

Læs mere

Hent viden om, hvordan I kan hjælpe med at give ældre en værdig død

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen

Vores pressemeddelelser og nyheder er opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.

 

Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer

 

Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.

 

Denne nyheds temaer:

 

Nyt på ældreområdet