xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">

Nye oversættelser af information om ny coronavirus

Sundhedsstyrelsen har fået oversat yderligere informationsmateriale til borgerne om ny coronavirus, så informationen kommer ud til så mange mennesker som muligt.

29 JUL 2020

For at sikre en effektiv informationsindsats, som skal være med til at mindske smittespredning med ny coronavirus, så er det vigtigt, at Sundhedsstyrelsens information bliver tilgængeligt for så mange mennesker som muligt.

Derfor har vi i Sundhedsstyrelsen løbende fået oversat information til borgerne til en række efterspurgte sprog. Information på andre sprog er særligt aktuelt i takt med, at grænserne åbner og flere mennesker besøger Danmark igen.

”Hvis vi skal mindske smittespredningen med ny coronavirus, er det helt afgørende, at alle personer, som har symptomer på COVID-19 eller som er testet positiv ved, hvordan de skal forholde sig. Derfor har vi fået oversat vores information til personer, der er smittet med ny coronavirus, og deres nære kontakter samt information om brug af mundbind til en række forskellige sprog,” siger Dan Brun Petersen fra Sundhedsstyrelsen.

Materialet er oversat til 8 forskellige sprog: arabisk, engelsk, farsi, kurdisk, somalisk, tigrinya, tyrkisk og urdu. Vi arbejder på også at oversætte materialet til polsk, grønlandsk og færøsk i tillæg til de øvrige sprog. Derudover er vi i gang med at få oversat en række øvrige informationspjecer, plakater og film med information om fx gode råd til at mindske smittespredning.

Du kan finde det oversatte materiale her:

Til dig, der har symptomer på COVID-19

Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus

Til dig der er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus

Sådan bruger du et mundbind