xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ny enhedschef i Sundhedsstyrelsen

Henrik Stig Jørgensen bliver ny enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for evidens, uddannelse og beredskab (EUB).

14 JUN 2017

Henrik Stig Jørgensen bliver ny enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for evidens, uddannelse og beredskab (EUB).

Henrik er 56 år og kommer fra en stilling som ledende overlæge på kirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital. Han er speciallæge i kirurgisk gastroenterologi, ph.d., dr.med. Master of Health Management (MHM). Henrik har i sin karriere haft en lang række faglige tillidsposter, og er p.t. bl.a. næstformand i Dansk Kirurgisk Selskab og formand for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren.

”Jeg er meget glad for at få Henrik som ny enhedschef. Hans meget stærke faglige profil, og hans meget brede organisatoriske og ledelsesmæssige erfaring passer perfekt til den kloge, modige og nærværende Sundhedsstyrelse som vi prøver at være”, udtaler direktør Søren Brostrøm, som tilføjer ”Henrik bliver chef for en enhed, med en meget central rolle i Sundhedsstyrelsen, med bl.a. tunge faglige opgaver med evidens og sundhedsberedskab. Samtidig er det også en enhed der spænder meget vidt, fra uddannelse af sundhedspersoner, over vaccinations- og screeningsprogrammer, til rationel farmakoterapi og behandling af patientsager. Med Henriks kombination af stor klinisk, videnskabelig og organisatorisk erfaring er han det perfekte match!”.

Henrik Stig Jørgensen glæder sig til at starte som enhedschef i Sundhedsstyrelsen, og udtaler i den forbindelse: ”I min karriere har jeg været så heldig at komme vidt omkring, både i mit kliniske arbejde, men også i mit arbejde med bl.a. evidensbaseret medicin i sekretariatet for referenceprogrammer, med kvalitetsarbejde, med uddannelse og med organisatorisk arbejde. Jeg har en meget bred interesse i sundhedsvæsenet og i sundhedspolitik, så jeg glæder mig meget til at arbejde i Sundhedsstyrelsen og komme tættere på beslutningsprocesserne”.

Henrik Stig Jørgensen tiltræder d. 1. oktober.

Henrik Stig Jørgensen