xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Fokus på behandling af forsnævring af rygmarvskanalen

Lumbal spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen) er en udbredt tilstand blandt ældre mennesker. Tilstanden skyldes forandringer i rygsøjlen, som giver et tryk på nerverne i rygmarvskanalen. For patienten kan det betyde udstrålende smerter i benene, problemer med at gå og dårlig balance.

25 SEP 2017

Lumbal spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen) er en udbredt tilstand blandt ældre mennesker. Tilstanden skyldes forandringer i rygsøjlen, som giver et tryk på nerverne i rygmarvskanalen. For patienten kan det betyde udstrålende smerter i benene, problemer med at gå og dårlig balance.

”Disse patienter har en dårligere livskvalitet end raske mennesker. De har svært ved at klare længere gåture, og kan have svært ved at klare sig selv. Der er derfor behov for fokus på, hvilken behandling, der virker for denne patientgruppe”, siger Maria Herlev Ahrenfeldt, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen udgiver derfor i dag en ny national klinisk retningslinje om behandling af lumbal spinalstenose.

Anbefalinger

Den nye retningslinje har fokus på behandling med både kirurgi, medicin, træning og ledmobiliserende behandling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter kan tilbydes en pladsskabende operation (dekompression af spinalkanalen), hvis symptomerne bliver for invaliderende.

Mange patienter behandles dog også med fysioterapi og ledmobiliserende behandling, eller får gode råd og vejledning fra egen læge, og nogle patienter ønsker træning enten før eller efter operation. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen at patienten får tilbud om træning under vejledning.

Derimod bør man overveje det nøje, før man tilbyder patienten smertestillende medicin og ledmobiliserende behandling. Det er usikkert, om den type indsatser har nogen effekt for patientgruppen, og de kan samtidig være forbundet med skadevirkninger.

Materiale

NKR: Behandling af lumbal spinalstenose

Quickguide

Læs mere

Mere information om retningslinjen inkl. bilag