Engelsk

Bog: Sunde børn i revideret version

Sundhedsstyrelsen udgiver en ny version af bogen Sunde børn, som gennem generationer har været meget anvendt af nye forældre.

15 JUN 2017

Sundhedsstyrelsen udgiver en ny version af bogen Sunde børn, som gennem generationer har været meget anvendt af nye forældre.

Som i tidligere versioner præsenterer Sundhedsstyrelsen en række råd og anbefalinger til forældre vedrørende spædbørns behov, udvikling og sundhed. Hensigten er, at forældre let kan slå op i bogen og få kvalificerede svar på de mange spørgsmål, som kan melde sig, når man lige har fået et barn og gennem barnets første år.

Bogen henvender sig til begge forældre, og i den reviderede version er det gjort enklere at orientere sig i en lettere tilgængelig tekst, struktur og oplysende fotos. 

I den nye udgave er der desuden redskaber til, hvordan parret kan afstemme forventningerne til hinanden i forældrerollen, arbejde sammen og tage fælles beslutninger, der er gode for både barnet og familien. På den måde kan bogen blive et personligt værktøj i forældrenes bestræbelser på at skabe det familieliv, de ønsker sig. 

Bogen udgives i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning.

Bogen kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning

Bogen findes desuden i elektronisk version