xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Børn som er pårørende

Over 300.000 børn og unge er pårørende til mennesker med psykisk lidelse. Hver fjerde barn i Danmark vokser altså op i en familie med psykisk sygdom.

Forside af 'Viggo og Walthers verden' af Nanna Sofie Højstrøm

Vokser et barn op i en familie med psykisk lidelse, risikerer barnet i langt højere grad end andre børn at  mistrives, socialt og fagligt, samt på længere sigt selv at udvikle psykisk lidelse.

Undersøgelser viser, at mange af disse børn oplever, at de står alene med deres tanker og bekymringer. Det er vigtigt, at man også taler med børnene i familier, hvor der er psykisk lidelse.

Viggo og Walthers verden - en samtalebog til børn og forældre

EN AF OS har udgivet bogen “Viggo og Walthers verden”, som sætter fokus på vigtigheden af at tale med børn om psykisk sygdom i familien. Bogen henvender sig både til børn i alderen 6-10 år, forældre og andre pårørende samt skolelærere og øvrige fagfolk, som er i kontakt med børn og familier, hvor psykisk sygdom er en del af hverdagen.

Ved at tale åbent med barnet er man ikke kun med til at nedbryde fordomme og tabu omkring psykiske lidelser generelt, man bryder også med den ensomhed, som mange børn oplever. Ved at hjælpe dem med at sætte ord på deres tanker og følelser kan man i sidste ende også være med til at forbygge, at barnet selv i fremtiden udvikler psykiske lidelser.

”Viggo og Walthers verden” giver et unikt indblik i en lille drengs univers, da hans mor får en depression og bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, samt hvilken betydning det har for hans hverdag i forhold til skolen og derhjemme. Forfatteren bag bogen, Nanna Sofie Højstrøm, har skrevet den med udgangspunkt i sine personlige erfaringer med at være mor til to børn under et sygdomsforløb.

Landsindsatsen EN AF OS ønsker, at bogen ”Viggo og Walthers verden” vil bidrage til større åbenhed om psykiske lidelser og dermed gøre livet nemmere for de børn, der vokser op med en forældre med psykisk sygdom. 

Hent bogen 'Viggo og Walthers verden' som pdf her

Bogen kan bestilles fysisk ved at kontakte EN AF OS i din region

Find kontaktoplysninger til EN AF OS i din region

Når børn står alene med ansvaret

Læs den personlige fortælling 'Savnet efter åbenhed' der handler om Helle, som er vokset op i et hjem med en mor, der havde en psykisk lidelse, og hvordan det har præget hendes liv.

Opdateret 19 SEP 2023