NKR: Behandling af patienter med subakromielt smertesyndrom i skulderen - ikke gældende
Anbefalingerne er ikke længere gældende
Sundhedsstyrelsen udgiver en opdateret vidensbaseret national klinisk retningslinje om behandling af patienter med subakromielt smertesyndrom af mere end en måneds varighed.
Skuldersmerter er det tredje mest almindelige muskel-skelet-problem og en hyppig årsag til henvendelser til almen praksis. Retningslinjen præsenterer fire anbefalinger for udvalgte kliniske problemstillinger i det samlede behandlingsforløb inden for følgende områder:
- Træningsindsatser
- Behandling med glukokortikoid injektion
- Pladsskabende operation under skulderhøjen (subakromiel dekompression) ved smerter i mindre end 6 måneder
- Subakromiel dekompression ved symptomer i mere end 6 måneder og manglende effekt af et superviseret træningsforløb
Med publicering af denne retningslinje udgår en tidligere retningslinje om skuldersmerter fra 2013. Den nye retningslinje ser udelukkende på behandling af skuldersmerter, hvor den tidligere retningslinje også indeholdt nedslagspunkter om diagnostik, behandling og rehabilitering.
Ligeledes udgår Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinjer fra 2011 vedrørende udvalgte skulderproblemer, impingement-syndrom/rotator cuff-syndrom og traumatisk rotator cuff-ruptur, da disse retningslinjer ikke understøtter den nye kliniske retningslinje.
Retningslinjen er vurderet forældet i 2023
Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne. Anbefalingerne er derfor ikke længere gældende.
Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.
Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for, at beslutningen er passende og den korrekte sundhedsfaglig ydelse.
Det kan ikke udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere om, anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende, og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.
Retningslinje
Quick guide
Kommissorium
Habilitetserklæringer
Høring
Samlede høringssvar inkl. peer reviewsvar
Baggrundsmateriale
Kvalitetsvurderinger
Metaanalyser og risk of bias
Søgestrategi og flowcharts
Søgeprotokol for sekundær litteratur
Søgeprotokol for primær litteratur
Se desuden
National klinisk retningslinje fra 2013 (historisk dokument)
Visitationsretningslinje fra 2011 (historisk dokument)