xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Evaluering af Forsøgsordning med styrket frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet

Syv kommuner har i samarbejde med en række private leverandører af ældrepleje gennemført en forsøgsordning. Her har borgere haft mulighed for at vælge en privat leverandør til at varetage deres rehabiliteringsforløb.

08 NOV 2021

 Evalueringen giver viden om, hvordan kommuner og private leverandører kan tilrettelægge samarbejdet omkring rehabilitering, samt hvordan rehabiliteringsforløb påvirker ældre borgeres trivsel og funktionsevne.

Evalueringen af forsøgsordningen med frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet har resulteret i viden om, hvordan der kan sikres en høj faglig kvalitet af rehabiliteringsforløb uanset valget af leverandør. Evalueringen peger på, at dette kan opnås via løbende kompetenceudvikling samt fokus på at opnå en fælles faglig forståelse på tværs af leverandører gennem gensidig læring og sparring på tværs.

Desuden viser evalueringen, at de ældre, som modtager rehabilitering ved en privat leverandør, har stort udbytte af deres rehabiliteringsforløb. Størstedelen af borgerne oplever øget funktionsevne såvel som trivsel efter forløbet. Som fordele ved frit vag af leverandør nævner borgerne i sær selvbestemmelse samt øget kontinuitet pga. muligheden for at vælge den samme leverandør til rehabiliteringsforløb, som de har til øvrig hjemmepleje.

Evalueringen af forsøgsordningen har fokus på:

  • Hvad virkningen af rehabiliteringsforløb er for borgere, der har valgt en privat leverandør.
  • Hvordan samarbejdet mellem de kommuner og private leverandører kan tilrettelægges.
  • Hvad der kan understøtte et godt samarbejde mellem kommuner og privat leverandører af rehabilitering.  

Bilagsrapport

Case-beskrivelser

Baggrund

Forsøgsordningen udspringer af Finanslovsaftalen for 2018, hvori regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om at styrke borgernes frie valg på ældreområdet. Til det formål blev der bl.a. afsat puljemidler til en forsøgsordning med frit valg af leverandør i forhold til rehabiliteringsforløb efter § 83 a. Puljen blev første gang udmøntet i november 2018 og genopslået i maj 2019. På baggrund af en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger blev der fordelt i alt 27,1 mio. kr. til syv projekter i Esbjerg, Frederikssund, Odense, Syddjurs, Struer, Ringsted og Vejle.

Se desuden

Som et led i forsøgsordningen har projekterne modtaget faciliteringsstøtte. Denne har bl.a. haft fokus på tværfaglige rehabiliteringsmøder samt understøttelse af udarbejdelse af datamodeller inden for rehabilitering, hvilket har resulteret i et erfaringskatalog og et notat.

Erfaringskatalog: Det tværfaglige rehabiliteringsmøde

Notat: Opbygning af datamodeller

Inspirationsmateriale

Som et resultat af forsøgsordningen er der udarbejdet praksisnært inspirationsmateriale, som kan inspirere kommuner og private leverandører til, hvordan samarbejdet omkring rehabilitering kan tilrettelægges med fokus på effektive arbejdsgange, klare roller og ansvar samt en fælles faglig forståelse.

Folder: Det gode samarbejde om rehabilitering på ældreområdet mellem kommunale og private leverandører

Tema 1: Find de effektive arbejdsgange

Tema 2: Få fælles fodslag med klare roller og ansvar

Tema 3: Skab en fælles faglig forståelse

 

Se film fra webinaret om styrket frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet 

Velkommen til webinaret

Helle Stentoft Dalum, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen

 


Film fra Esbjerg Kommune om borgerperspektivet

Udarbejdet af Rambøll Management Consulting.

 


Præsentation af hovedkonklusionerne af evalueringen

Christine Witzke, seniorkonsulent i Rambøll

Christines oplæg


Film fra Frederikssund Kommune om medarbejderperspektivet

Udarbejdet af Rambøll Management Consulting.

 


Præsentation af erfaringerne fra Frederikssund Kommune

Gitte Østergaard Larsen, afdelingsleder hos Visitation og Hjælpemidler i Frederikssund Kommune, Kenneth Kammerdahl, administrerende direktør af Estrids Pleje, og Jack Leiberg, indehaver af Hånd i Hånd

 


Afslutning