xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2018

I 2018-orienteringen er der primært redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark, samt for gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelsen i 2017-redegørelsen.

19 DEC 2019

Ioniserende stråling fra radioaktive stoffer anvendes rutinemæssigt i mange sammenhænge.
Dette sker blandt andet i sundhedssektoren ved diagnostik og behandling af patienter på hospitalerne, i forbindelse med forskning og udvikling på universiteter og i bioteknologiske virksomheder, samt i mange større produktionsvirksomheder.

Endvidere bruges radioaktive stoffer i en række industrielle anvendelser, ligesom de findes indlejrede i visse typer af udstyr til industrielt brug. Radioaktive stoffer transporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark.