xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Højere kvalitet gennem samling af komplekse, specialiserede funktioner

Et centralt formål med Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning er at skabe de bedst mulige forudsætninger for at opnå en høj kvalitet i de sjældne og komplekse funktioner.

01 NOV 2018

Et centralt formål med Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning er at skabe de bedst mulige forudsætninger for at opnå en høj kvalitet i de sjældne og komplekse funktioner. Dette gøres ved at samle funktioner, der kræver en høj grad af specialisering.

Et grundlæggende argument for at samle funktioner er nemlig, at høj kvalitet forudsætter øvelse, og at øvelse kun opnås, når man har en vis volumen i arbejdet. Det er princippet om, at øvelse gør mester.

Der kan også være andre hensyn, der gør det hensigtsmæssigt at samle. Det kan eksempelvis være ressourcemæssige hensyn, særligt dyrt teknologisk udstyr, et begrænset udbud af eksperter og læringsomkostninger. 

Målet er at komme nærmere på den bedst mulige organisering, når specialiserede, komplekse funktioner samles. Der kan også være potentielt negative konsekvenser af at samle funktioner for såvel de komplekse og specialisede funktioner som for de hospitaler og nærområder, der afgiver funktioner. Med henblik på at blive klogere på vigtige opmærksomhedspunkter når man samler, beskæftiger rapporten sig derfor også med afledte konsekvenser.

Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af VIVE.

Bilagsrapport: Højere kvalitet gennem samling af komplekse, specialiserede funktioner