xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Status på allergiområdet

Allergiske sygdomme indeholder et bredt spektrum af sygdomme, hvilket betyder, at patienter med allergi møder sundhedsvæsenet både i og udenfor sygehusene og inden for flere forskellige faggrupper og lægefaglige specialer. Den brede vifte af mulige symptomer fra flere forskellige organsystemer og sygdommenes kompleksitet og forskellige sværhedsgrad betyder, at udredningen kan foregå på mange forskellige niveauer i sundhedsvæsenet.

01 FEB 2017

I foråret 2016 var der i offentligheden opmærksomhed på området, hvor flere interessenter fremhævede en række udfordringer på allergiområdet. I den forbindelse blev der stillet en række spørgsmål fra Folketingsmedlemmer til ministeren. 

Et af de forhold, der særligt blev fremhævet af en række aktører, er en oplevelse af, at der mangler læger med relevante kompetencer inden for allergiområdet - i debatten ofte omtalt som ’allergilæger’- efter nedlæggelsen af grenspecialet medicinsk allergologi. Der vil derfor blive fokuseret på de lægelige kompetencer i denne rapport vel vidende, at sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle også bidrager til udredning og behandling af patienter med allergi.