Engelsk

Målrettet smertebehandling ved metoden Cryoneurolyse i protokolleret regi

Offentlige aktører og private aktører i samarbejde med offentlige aktører kan nu søge om midler til at foretage en systematisk, videnskabelig vurdering af effekterne af metoden Cryoneurolyse, som kan anvendes til at overveje, om behandlingen bredt skal indføres som behandlingstilbud i sundhedsvæsnet.

Metoden cryoneurolyse er en ny behandlingsform, hvor nerverne fryses med ekstrem kulde, hvorved evnen til at sende smertesignaler til hjernen blokeres. Cryoneurolyse kan blandt andet bruges mod kroniske smerter i lænd/ryg, smerter efter operation, gigt, hovedpine og andre typer af neurogene smerter. 

I forbindelse med satspuljen på sundhedsområdet 2018-2021 er satspuljepartierne blevet enige om at afsætte midler til en systematisk, videnskabelig vurdering af effekterne af behandlingen, som kan anvendes til at overveje, om behandlingen bredt skal indføres som behandlingstilbud i sundhedsvæsnet.

Der bliver således afsat 11 mio. kr. i 2018-2021 til en pulje som kan ansøges af såvel offentlige som private sundhedsaktører, i samarbejde med offentlige aktører, der tilbyder smertebehandling. Der forventes udvalgt 1-3 ansøgere. 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist for at søge om puljemidler er 6. juni 2018. 

Puljeopslag

Ansøgningsskema

Protokol

Udmøntning

Puljen blev udmøntet den 9. november 2018. Sundhedsstyrelsen modtog 4 ansøgninger til et samlet beløb på  27, 5 mio. kr. Der er foretaget en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger, og på den baggrund er puljens 11 mio. kr. fordelt på to projekter. Sundhedsstyrelsen har vurderet ansøgningerne i forhold til formålet med satspuljen og de udmeldte krav i puljeopslaget.

Følgende ansøgere har modtaget tilsagn om støtte:

  • Smerteklinikken, Sydvestjysk Sygehus. ” Effekt og sikkerhed af cryoneurolysebehandling til reducering af smerte og forbedret funktionel kapacitet hos patienter med osteoartritis i knæet”.
  • Neurokirurgisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. ” COPE – Cryoneurolysis’ Outcome on Pain Experience – a randomized controlled blinded trial”.
Opdateret 16 NOV 2018