xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Prioritering bliver nødvendig under en coronavirus epidemi

Der vil være et behov for at frigøre personale, sengepladser og intensiv kapacitet under en epidemi med coronavirus. Det er væsentligt, at sygehusvæsenet i en sådan situation får mulighed for at tage hånd om dem, der er kritisk syge. Det betyder, at vi er nødt til at udskyde nogle af de behandlinger og besøg der kan vente.

14 MAR 2020

Opdateret 14. marts 2020 kl. 17.30

Sundhedsstyrelsen forventer, at omkring 10 % af befolkningen vil blive smittet i løbet af en første bølge over foråret 2020. Det vil naturligvis lægge et meget stort pres på det danske sundhedsvæsen, særligt i forhold til udredning og behandling af patienter i det regionale sygehusvæsen.

”Vi planlægger ud fra at omkring 11.000 patienter smittet med coronavirus vil få brug for sygehusbehandling. Af dem vil knap 2.900 blive kritisk syge og få behov for intensiv behandling. Det vil være en meget stor belastning af vores sygehusvæsen og det bliver en kæmpe udfordring, som vil kræve, at vi prioriterer de patienter, der har brug for akut og livsreddende behandling. Det vil vi gerne hjælpe regionerne med, og vi har derfor lavet disse anbefalinger for, hvordan denne prioritering skal foretages”, forklarer centerchef i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Først og fremmest er der behov for at frigøre personale til at tage sig af den øgede mængde patienter på sygehusene. Og Sundhedsstyrelsen anbefaler her, at man reducerer ambulant behandling, og at personalet herfra, som skal bruges til at behandle patienter med coronavirus bliver oplært i brug af værnemidler og får den nødvendige information og vejledning om øvrige forholdsregler i forbindelse med håndtering af patienter med coronavirus.

Dernæst kan der findes yderligere personale ved at udskyde ikke-akutte operationer og andre større indgreb, som ikke er kritiske. Personalet, særligt anæstesisygeplejersker og anæstesilæger, samt andre personalegrupper på operations- og overvågningsafsnit, kan derpå indgå i den intensive håndtering af patienter med coronavirus.

”Det er klart, at denne situation kræver store omlægninger i sygehusenes organisering, og de vil i den kommende tid skulle udskyde behandlingen af en række patienter med ikke-livstruende sygdomme til enten senere behandling eller opfølgning andre steder, fx i almen praksis”, siger Helene Probst.

Derudover bør sygehusene i vidt omfang gå over til andre former for konsultationer, når det gælder patienter i risikogruppen, som så vidt muligt ikke skal møde frem på sygehuse, men i stedet tilbydes telefon- eller videokonsultation.

I anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen beskrives en række konkrete eksempler på, hvor sygehusene med fordel kan reducere sine aktiviteter, for i stedet at fokusere på behandlingen af patienter med coronavirus, der har behov for indlæggelser og på andre kritisk syge patienter.

Sundhedsstyrelsen understreger dog samtidig, at sygehusene beholder behandlingsansvaret i forbindelse med udsættelse af kontroller, operationer mv. Sygehusene skal derfor oprette ventelister, og alle patienter, der får udsat deres planlagte tid, skal have information om baggrunden. De skal også have information om, at de senest d. 1. juli 2020 vil få besked om ny tid. Og endelig skal de have oplysninger om, hvordan de skal forholde sig ved forværring af symptomer mv.

På baggrund af stigningen i antallet af tilfælde i Danmark har sundhedsmyndigheder ændret strategien fra inddæmnings- til en afbødningsstrategi. Fokus er fortsat på at forebygge, at smitten med ny coronavirus spreder sig, men nu særligt på dem der er alvorligt syge af COVID-19 eller tilhører særlige risikogrupper som fx personer med kronisk sygdom, ældre og gravide.

Læs mere i "Notat om reduktion af hospitals­aktivitet i forbindelse med COVID-19"