xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Nye klinikker til patienter med svære senfølger efter COVID-19

Sundhedsstyrelsen har lavet anbefalinger til organisering og faglige indsatser ved senfølger efter COVID-19. Anbefalingerne beskriver, hvordan og hvor i sundhedsvæsnet senfølger skal udredes og behandles.

03 NOV 2020

Langt de fleste personer med COVID-19 får milde symptomer og bliver raske igen i løbet af 2 – 3 uger uden behandling. Enkelte oplever dog forskellige følger efter deres sygdomsforløb med COVID-19. Symptomerne påvirker den enkelte meget forskelligt.

”De fleste, der får senfølger efter COVID-19, vil opleve, at senfølgerne gradvist forsvinder igen. Nogle behøver ikke behandling eller hjælp fra sundhedsvæsenet, mens andre har brug for et kortere forløb, hvor de fx bliver set af den praktiserende læge og måske får brug for opfølgende hjælp i kommunen. Desværre er der også et mindre antal, som får længere og mere komplekse senfølger, og de kan få brug for en tværfaglig indsats på sygehuset,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Nogle af COVID-19 senfølgerne minder om de symptomer, der ses hos andre grupper af patienter med alvorlige infektionssygdomme efter indlæggelse på intensiv afsnit, for eksempel influenza. Derfor er det ikke ukendt for sundhedsvæsenet at håndtere de senfølger, som der også ses i forbindelse med COVID-19. Anbefalingerne beskriver, hvilke faglige indsatser, der kan være behov for, så personer med senfølger kan blive raske og vende tilbage til deres almindelige hverdag igen. Ved uventede eller komplekse og langvarige senfølger bør indsatsen varetages på regionale COVID-19 senfølgeklinikker. 

”Der bør i hver region etableres en regional klinik med tværfaglige teams. Klinikkerne skal både vurdere og behandle patienter med senfølger og samtidig sørge for, at vi får mere viden. Udredningen af senfølger forudsætter et tæt samarbejde og faste samarbejdsstrukturer mellem flere specialer og fagligheder,” siger Helene Probst og fortsætter:

”Der er meget vi endnu ikke ved om senfølger, og der kommer løbende ny viden frem. Derfor forventer vi, at anbefalingerne skal opdateres i løbet af de kommende måneder. Her vil vi ud over den nyeste forskning også gøre brug af de erfaringer, som regionerne får igennem de regionale klinikker”.

Det er ikke alle personer med senfølger, som skal ses i en senfølgeklinik. Personer med lette senfølger udredes og behandles ved behov i almen praksis og/eller privatpraktiserende speciallæge, og ved behov bør der tilbydes rehabilitering/genoptræning i kommunalt regi.

Følger efter sygdomsforløb med COVID-19 ses både hos personer, der har haft et mildt sygdomsforløb, og hos personer, der har haft et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse og evt. intensiv behandling. De kan forekomme i alle aldersgrupper og ses både hos personer med kroniske sygdomme og hos personer, som ikke fejlede noget, før de fik COVID-19.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er udarbejdet med faglige input fra en følgegruppe, som er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, neuropsykolog samt læger fra en række lægefaglige specialer.

Anbefalingerne er primært målrettet fagpersoner, sundhedsprofessionelle og administrativt personale i sundhedsområdet i primær- og sekundærsektoren. Anbefalingerne forventes at blive opdateret løbende i takt med, at der kommer ny viden på området.

Senfølger efter COVID-19. Anbefalinger til organisering og faglige indsatser

Typer af senfølger

Der er i anbefalingerne beskrevet en række forskellige typer af senfølger efter sygdomsforløb med COVID-19:

  • Udtalt træthed/fatique
  • Åndenød
  • Muskelsmerter
  • Brystsmerter
  • Hoste
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Hovedpine
  • Nedsat appetit
  • Ondt i halsen og synkebesvær
  • Svimmelhed
  • Nedsat muskelstyrke
  • Feber
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Humørsvingninger
  • Søvnforstyrrelser
  • Smerter i arme og ben
  • Opkast og diarré
  • Udslet på huden
  • Hjertebanken
  • Dysregulering af diabetes og hypertension