xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Der er brug for mere viden om kroniske smerter

Mere end hver femte voksen lever med kroniske smerter, og for mange påvirker det deres livskvalitet og arbejds- og funktionsevne på en negativ måde.

15 SEP 2020

Sundhedsstyrelsen har som et af flere initiativer lavet en afdækning af smerteområdet, som beskriver de væsentligste udfordringer og mulige initiativer på området.

”Vores afdækning viser, at mange, der har kroniske smerter, gennemgår et langt og usammenhængende udredningsforløb og tilsvarende behandlingsforløb. Det skyldes blandt andet, at området er præget af en generel manglende viden om kroniske smerter både blandt sundhedsfaglige og blandt socialfaglige personer samt i befolkningen generelt. Derfor vil vi se på, hvordan vi kan styrke den viden, der er om smerter,” siger centerchef Marlene Øhrberg Krag fra Sundhedsstyrelsen.

Målet med afdækningen af smerteområdet er at inspirere til, at kvaliteten på området på længere sigt bliver bedre og at sikre at der er en ensartet måde at behandle smerter på, uanset hvor man bor.

Læs rapporten Afdækning af smerteområdet 

Sundhedsstyrelsen er desuden i gang med en informationsindsats, der skal skabe dialog og aflive de myter og fordomme, som personer med kroniske smerter ofte møder i deres hverdag. Den manglende viden og forståelse er nemlig med til at gøre hverdagen sværere for personer med kroniske smerter.

Læs mere om kampagnen