Case: Fælles blik for borgerens stemme styrker selvbestemmelse i hverdagen

Borgerne på Københavns Kommunes plejehjem skal opleve en høj grad af selvbestemmelse, tryghed og kontinuitet i hverdagen. Netop det var målet, da politikerne for nogle år siden igangsatte et udviklingsprojekt, hvor man ville styrke medarbejdernes samarbejde omkring den enkelte borger og personens ønsker og behov.

I udviklingsprojektet undersøgte man bl.a., hvordan man kunne højne fagligheden i omsorgsarbejdet gennem fælles metoder, og erfaringerne fra projektet blev fundamentet for, at ledere og medarbejdere på plejehjemmene i dag refererer til ”borgerens stemme” som et samlende begreb, der minder om hele tiden at tage afsæt i borgerens perspektiv.

– Vi har haft brug for et fælles sprog til at tale om selvbestemmelse og et fælles fagligt ståsted, når det handler om at finde ud af, hvad det er, der betyder noget for borgeren. Selvbestemmelse handler jo om mere end autonomi og retten til at vælge, men også om at kunne bevare sin integritet, sine vaner og værdier, når man har brug for hjælp, fortæller Line Schou Jeppesen, der er specialkonsulent i Center for Ældreliv og Innovation i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Model understøtter fælles tilgang

For at sikre fokus på ”borgerens stemme” har kommunen udviklet en omsorgsfaglig kvalitetsmodel, der er afprøvet sammen med en række plejehjem.

Modellen består af fire simple trin. Allerførst må medarbejderne indhente viden om borgeren gennem samtale eller observation.

– Det er alt det, man hører og ser i hverdagen. En trist stemme eller et smil. De små ting, der højner livskvaliteten for borgeren. Eller når man dykker ned i livshistorien og spørger ind til noget, som borgeren har gjort tidligere i livet, som Line Schou Jeppesen forklarer.

Dernæst må personalet dele deres viden og iagttagelser på møder, hvor borgerens stemme er et fast punkt. Modellens tredje trin handler om at justere den fælles tilgang til borgeren, så teamet bedst muligt kan imødekomme borgerens behov, værdier og ønsker. Er der noget, som medarbejderne skal være særligt opmærksomme på eller gøre anderledes i forbindelse med fx morgenpleje, måltider eller rengøring af boligen?

I trin fire afprøver medarbejderne de nye handlinger, som de har aftalt på mødet, og så er det ellers retur til modellens trin ét. Hvad giver borgeren udtryk for? Hvordan reagerer personen på den nye fælles tilgang?

Fælles faglig læring

Den omsorgsfaglige kvalitetsmodel bliver implementeret på plejehjemmene gennem et læringsforløb, der strækker sig over fire-fem måneder og består af en række temadage og dialogmøder, hvor Line Schou Jeppesen og hendes to konsulentkolleger underviser og faciliterer de faglige drøftelser i hvert team på det enkelte plejehjem.

Her bliver medarbejdere og ledere trænet i fælles metoder, bl.a. aktiv lytning og perspektivskifte samt betydningen af såkaldte ”mikroøjeblikke”, hvor medarbejderen med hele sit nærvær viser, at borgeren er set og forstået.

– Det er jo noget, de fleste medarbejdere godt ved i forvejen, men som let kan drukne i hverdagens travlhed. Derfor handler det også om at få det frem igen, øve det i praksis og gøre det til en fælles tilgang i hele teamet. For når vi deler viden om, hvad der er vigtigt for den enkelte borger, og hvordan vi bedst møder borgeren, bliver det mindre personafhængigt. På den måde kan borgeren opleve sig mødt og forstået, uanset hvem fra teamet der hjælper i hverdagen, siger Line Schou Jeppesen.

Sideløbende med læringsforløbene modtager lederne sparring, så de bedst muligt kan understøtte arbejdet med at inddrage borgerens stemme.

Borgere blomstrer op

Evalueringerne fra de københavnske plejehjem viser, at den omsorgsfaglige kvalitetsmodel fremmer en fælles kultur, som øger kvaliteten i omsorgen. Borgeren oplever sammenhæng og tryghed, når medarbejderne har en fælles tilgang og forståelse, og det motiverer både medarbejdere og ledere at arbejde fagligt og systematisk med selvbestemmelse.

– Vi hører om borgere, der blomstrer op og får mere livsglæde eller viser mere af sig selv, når tilgangen ændres. Og det smitter jo af på medarbejdernes arbejdsglæde og faglige stolthed, når de oplever, at de lykkes med omsorgen og gør en forskel for borgeren. Samtidig har det skabt nye indsigter og nye faglige drøftelser, når vi via den omsorgsfaglige kvalitetsmodel får et fælles sprog og metode, fortæller Line Schou Jeppesen.

Erfaringer bruges på tværs

Selvom vilkårene og organiseringen er anderledes i kommunens hjemmepleje, er der et stort potentiale i at bruge erfaringerne fra plejehjemmene og skabe et fælles fagligt fundament i arbejdet med borgerens stemme, fortæller Shila Pedersen, der er specialkonsulent i Center for Ældreliv og Innovation med ansvar for omstillingen til tværfaglige teams i hjemmeplejen.

– Medarbejderne har jo altid været opmærksomme på at inddrage borgerens ønsker i støtten, men der har ikke været en systematik og et sprog for det, så det har været op til den enkelte medarbejder, hvordan de arbejdede med det. Nu arbejder vi tæt sammen på tværs af forvaltningen om at skabe et fælles fagligt sprog, og vi læner os selvfølgelig ind i den måde, man arbejder på at inddrage ”borgerens stemme” på plejehjemmene, forklarer Shila Pedersen.

Medarbejderne i hjemmeplejen arbejder nu konkret med at inddrage borgerens stemme på de tværfaglige borgermøder.

– Jeg oplever, at det har ændret den måde, medarbejderne taler sammen på, så det ikke kun handler om den støtte, borgeren får, men hvad der er vigtigt for borgeren i måden, vi leverer støtten på, siger Shila Pedersen.