Gå til hovedindhold

Case: Pårørende er medskabere af ny model for samarbejde

Gentofte Kommune har gennem en årrække arbejdet strategisk med at styrke og systematisere samarbejdet med pårørende i kommunens plejeboliger. En indsats, der bl.a. har ført til et fast koncept for dialog før, under og efter indflytning.

Samarbejdet med pårørende kunne med fordel styrkes. Det var en af konklusionerne på den analyse, som Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget i Gentofte Kommune i 2023 fik udarbejdet for at afdække, hvad der kunne styrke kvaliteten på kommunens plejehjem.

Udviklingspotentialet i forhold til pårørende var tydeligt, og kommunen satte derfor flere konkrete tiltag i gang: Der blev udarbejdet en fælles indflytningspjece for samtlige plejehjem, og alle medarbejdere deltog i en temadag om kommunikation med pårørende.

Men politisk og i ledelsen i Sundhed og Pleje var der et ønske om i endnu højere grad at arbejde strategisk med området, fortæller Tina Roikjer Køtter, som er chef for Pleje og Sundhed i Gentofte Kommune.

- Vi ville gerne fokusere mere på familien og arbejde systematisk med kvalitetsudvikling af pårørendesamarbejdet. Vi ved, at inddragelse er afgørende ikke bare for borgerens og de pårørendes trivsel, men også for medarbejderne, og fordi vi havde et ønske om virkelig at forandre noget, var vi klar over, at vi skulle gøre noget helt andet, end vi plejer, siger hun.

Pårørende inddraget

I samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed gennemførte kommunen derfor i 2025 en samskabelsesproces, som involverede beboere, pårørende, medarbejdere, ledere og tværfaglige aktører. Der blev afholdt tre workshops på tværs af plejeboligerne, og målet var at finde frem til udviklingspotentialer, der kunne styrke dialog og samarbejde.

Deltagerne udpegede flere forbedringspotentialer, og inddragelsen af pårørende førte til nye indsigter og løsninger, der blev udviklet og kvalificeret af dem, som det drejede sig om. På den måde blev det indsatser ”med” og ikke bare ”til” de pårørende, fremhæver Tina Roikjer Køtter.

Det var enormt værdifuldt at invitere alle parter ind i rummet. Fx blev det tydeligt for os, at der kunne skabes bedre sammenhæng i overdragelsen af informationer fra hjemmeplejen i overgangen til indflytning, og de pårørende fortalte også, hvor vigtigt det er for dem, at de ved, hvornår de har mulighed for at snakke med medarbejderne. Det gav os et billede af, at der var brug for en fast struktur.

- Tina Roikjer Køtter, chef for Pleje og Sundhed i Gentofte Kommune

Undervejs i samskabelsesprocessen blev det også tydeligt, hvor forskellig en gruppe pårørende er, påpeger Sophie Harms, der er områdechef for Gentofte plejeboliger og dagcentre.

- Nogle har brug for meget information. Andre for mindre, men for alle gælder det, at relationen med medarbejderne er meget vigtig, understreger hun.

Struktur for samarbejde

På baggrund af samskabelsesprocessen udviklede deltagerne en fælles model for tidlig og systematisk inddragelse af pårørende i forbindelse med indflytning i plejebolig. Modellen består af en fast struktur med fire centrale dialoger før, under og efter indflytning, og målet er at skabe tryghed og tydelighed i samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere. Blandt andet ved at fokusere på at skabe en god relation og tydelig forventningsafstemning fra starten. Modellen bliver understøttet af en række værktøjer, bl.a. samtalekort, som hjælper medarbejderne i dialogen.

Strukturen med de fastlagte samtaler og spørgsmål sikrer, at medarbejderne løbende får afdækket familiens perspektiv, fortæller Sophie Harms, der peger på, at spørgsmålene ikke kun fokuserer på praktiske forhold, men også på de pårørendes ønsker og værdier.

På den måde bliver det mere en relationssamtale end blot en informationssamtale.

- Sophie Harms, områdechef for Gentofte plejeboliger og dagcentre

Modellen kan tilpasses beboeres og pårørendes ønsker og plejeboligens praksis, men ved at gøre det til et fast koncept sikrer man en systematisk dialog, ligesom pårørendesamarbejdet bliver til et konkret og fælles indsatsområde for medarbejderne i hverdagen.

- Mange af tingene gjorde vi i forvejen, men den store forskel er, at vi nu gør det systematisk og på tværs af alle plejeboliger, siger Sophie Harms.

Model for samarbejde med pårørende ved indflytning i plejebolig

Modellen består af fire centrale elementer:

  1. Brobygningsdialog: En kort samtale med beboer og pårørende om bekymringer, håb og det vigtigste i overgangen til plejebolig.

  2. Tværfaglig brobygning: En kort dialog med hjemmepleje eller andre samarbejdspartnere om borgerens hverdag og trivsel.

  3. Indflytnings- og relationssamtale: Foregår efter indflytning og har fokus på at tydeliggøre roller, forventninger og samarbejde mellem personale og pårørende. Indflytningssamtalen er en trepartssamtale, hvor beboer, pårørende og medarbejdere skal være repræsenteret.

  4. Tryghedsloops: Tre korte opfølgende dialoger efter indflytning, hvor samarbejdet justeres.

Ledelsen understøtter

Implementeringen af den nye model er i fuld gang på udvalgte plejehjem, og i slutningen af 2027 skal modellen være implementeret på alle 40 plejehjemsafdelinger. I forbindelse med implementeringen er det afgørende, at plejehjemmets ledelse understøtter processen, fortæller Tina Roikjer Køtter.

- Det er et kulturprojekt, som kræver kontinuerligt fokus i en travl hverdag, fastslår hun.

Derudover er det afgørende, at modellen er enkel og anvendelig for medarbejderne, påpeger Sophie Harms.

- Det skal ikke være et ”add-on” i en travl hverdag. Det handler bare om at have et skærpet fokus og gøre tingene på en lidt anden og ensartet måde, siger hun.

Tilfredshed stiger

Siden 2022 har man i Gentofte Kommune gennemført tilfredshedsundersøgelser målrettet pårørende til borgere på plejehjem. Undersøgelsen foretages hvert andet år, og resultaterne danner udgangspunkt for at prioritere indsatsområder og udarbejde handleplaner.

Siden starten er de pårørendes tilfredshed vokset støt, fortæller Tina Roikjer Køtter.

Vi kan ikke nødvendigvis konkludere, at der er en kausal sammenhæng, og endnu er det for tidligt at sige noget om modellen, men der er i hvert fald flere pårørende, som har haft lyst til at deltage i undersøgelsen, og de har også været mere tilfredse, så jeg tror, at den øgede opmærksomhed på området og det systematiske sigte allerede har haft en positiv effekt,

- Tina Roikjer Køtter, chef for Pleje og Sundhed i Gentofte Kommune

Også Sophie Harms oplever, at de forskellige tiltag målrettet pårørende har modnet organisationen og medvirket til en større tilfredshed.

Målet er på længere sigt, at modellen skal udbredes og tilpasses til hjemmeplejen i Gentofte Kommune, så alle medarbejdere i Pleje og Sundhed arbejder ud fra samme metode.

Materialer fra Gentofte Kommune

Du finder bl.a. en konceptbeskrivelse af modellen fra Gentofte og samtalekort fra projektet på Dansk Selskabe for Patientsikkerheds hjemmeside.

Gå til hjemmesiden her

Erfaringer fra samskabelsesprocessen

Processen blev gennemført i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og omfattede interview og tre samskabelsesworkshops med i alt 30 deltagere.

Erfaringerne fra Gentofte peger bl.a. på, at følgende har været afgørende for en vellykket samskabelsesproces:

  • Kontinuitet. Det var en styrke, at den samme gruppe deltagere deltog i samtlige workshops, fordi det skabte kendskab og tryghed, hvilket er en fordel, når alle perspektiver skal høres.

  • Ligeværdig dialog. Det er nødvendigt at lægge egne antagelser og fordomme væk, når man skal se nye perspektiver og muligheder, ligegyldigt om man er plejehjemsleder eller pårørende.

  • Tid. Det kræver grundighed og tid til refleksion at nå nye løsninger.


Pårørende
Case