Gå til hovedindhold

Case: Pårørende som en del af kerneopgaven på tværs af organisationen

Hvordan skaber vi en stærk kultur for godt samspil med pårørende hos ledere og medarbejdere? I Aarhus Kommunes Sundhed og Omsorg er indsatsen organiseret i Center for Pårørendesamarbejde, der arbejder proaktivt og strategisk med pårørendesamarbejdet.

”Et tæt samspil med pårørende” er en kerneværdi i ældreloven, og det er med god grund. Når samarbejdet fungerer, gavner det både borgeren, de pårørende, medarbejdere og ledere. Det påvirker ikke bare trivslen, men også arbejdsmiljøet positivt, og det kan fx aflæses i sygefravær og evnen til at rekruttere nye medarbejdere, fastslår Ronja Rosenberg Grøn, der er strategisk konsulent i Center for Pårørendesamarbejde i Aarhus Kommune.

Centret hører under Sundhed og Omsorg og blev etableret i 2023 som en del af kommunens styrkede indsats på pårørendeområdet. Målet var at skabe overblik og systematik og sikre, at der bliver taget afsæt i den nyeste viden på området.

- Målet er kort fortalt, at vi skal gøre det lettere at være pårørende i mødet med kommunen, forklarer Ronja Rosenberg Grøn.

Udover den strategiske konsulent består Center for Pårørendesamarbejde i dag af to pårørendevejledere, der også fungerer som konsulenter. Centrets opgave er at støtte og vejlede pårørende, sparre med medarbejdere og ledere og indsamle, udvikle og styrke viden på pårørendeområdet.

Skab retning og overblik

Center for Pårørendesamarbejde er placeret i Staben for Ældre og Omsorg, men betjener hele Sundhed og Omsorg. Medarbejderne rådgiver og støtter først og fremmest pårørende, men er også med til at sikre kontinuerlig opmærksomhed omkring området internt.

Selvom der er mange rundt omkring i organisationen, der har øje for pårørendes perspektiv, så er vi de eneste, der udelukkende har dét fokus, og som er dedikerede til at minde om netop det. Det er vigtigt, for ellers kan det nemt drukne i andre dagsordener.

- Ronja Rosenberg Grøn, strategisk konsulent i Center for Pårørendesamarbejde i Aarhus Kommune

Ved at samle indsatsen sikrer kommunen, at borgere og medarbejdere har én indgang til viden og tilbud, og samtidig bidrager en central, strategisk indsats til at skabe overblik, retning og udvikling, viser erfaringerne fra Aarhus.

- Der er i forvejen et stort fokus på pårørende, og der er allerede mange tilbud i organisationen, men vi kan koordinere og systematisere, og vi følger med i, hvad der sker på området, fortæller Ronja Rosenberg Grøn.

Integrér i kerneopgaven

En af centrets vigtigste opgaver er at gøre pårørendeperspektivet til ”en integreret del af kerneopgaven”, som Ronja Rosenberg Grøn udtrykker det, og hun fremhæver samtidig, at det ikke handler om at overdrage opgaver til de pårørende.

- Det handler tværtimod om at fremme et fokus på den pårørendes egen trivsel og livssituation og på det konstruktive samarbejde, pointerer hun.

Center for pårørendesamarbejde udspringer af en politisk beslutning, og indsatsen er højt prioriteret på politisk niveau af rådmanden, der nævner pårørende flere gange i sine politiske pejlemærker, forklarer Ronja Rosenberg Grøn.

Hun understreger, at når indsatsen skal forankres bredt i hele organisationen, må både politikere, ledere og medarbejdere involveres.

Det er vigtigt, at man på alle niveauer har viden om og forståelse for betydningen af godt pårørendesamarbejde.

- Ronja Rosenberg Grøn, strategisk konsulent i Center for Pårørendesamarbejde i Aarhus Kommune

Udbred indsatsen

For at udbrede indsatsen på ledelsesniveau inviterede Ronja Rosenberg Grøn sammen med sine kolleger sig indledningsvis med på ledermøder rundt om i forvaltningerne og i forskellige fora og tværfaglige grupper for at fortælle om pårørendeperspektivet.

- Det fungerer rigtig godt at bevæge sig meget rundt i organisationen og minde om, hvorfor et fokus på pårørendesamarbejde er vigtig, og at vi findes, så ledere fx ved, at de kan henvise til pårørendevejledning eller få sparring hos os, siger hun.

Derudover har Ronja Rosenberg Grøn inviteret stabs- og chefer samt ledere i bl.a. hjemmeplejedistrikter og på plejehjem til dialog om pårørendeområdet, hvor hun bl.a. spurgte ind til udfordringerne på området.

- Det handlede i høj grad om at høre deres perspektiv, så vi ved, hvad vi arbejder ind i. Det giver et stærkt fundament for vores arbejde, forklarer hun.

Genbrug og forebyg

Et vigtigt princip i Center for Pårørendesamarbejdes indsats er, at arbejdet med pårørende ikke skal opleves som en ny, ekstra opgave i en travl hverdag, fortæller Ronja Rosenberg Grøn.

- Pårørendeperspektivet skal tænkes ind i eksisterende arbejdsgange og i de værktøjer, som medarbejderne i forvejen bruger, så de ikke skal til at huske en masse nye modeller og tilgange, understreger hun.

For eksempel kan tilgangen personcentreret omsorg, som mange medarbejdere har været på kursus i, bruges til pårørende, ligesom man også kan bruge kommunens metode om ”Styrket borgerkontakt” til pårørende.

- Ved at tage udgangspunkt i de eksisterende metoder og redskaber, sikrer vi en fælles systematik omkring arbejdet med pårørende, forklarer Ronja Rosenberg Grøn

Et andet vigtigt princip handler om at forebygge.

- Ressourcerne er bedre brugt på at vejlede pårørende, inden de bliver syge, eller sørge for et godt pårørendesamarbejde, inden samarbejdet ender som en konflikt, fastslår Ronja Rosenberg Grøn.

Tænk strukturelt

I dag bliver pårørendesamarbejde skrevet ind som et særskilt ansvarsområde for ledere i stillingsannoncer i Sundhed og Omsorg.

- Det er et godt eksempel på en strukturel og organisatorisk indsats, fortæller Ronja Rosenberg Grøn.

Men skal godt samarbejde med pårørende være en del af kernefagligheden, ledelsesopgaven, ja hele organisationens kultur, kræver det ikke bare enkelte projekter, men en strategisk, kontinuerlig indsats, og der er stadig et stort potentiale, understreger Ronja Rosenberg Grøn. Blandt andet for i endnu højere grad at arbejde på tværs af magistrater og forvaltninger og nå ud til medarbejdere og borgere. For som hun siger:

- Det vil altid være følelsesmæssigt og eksistentielt hårdt at have fx en ægtefælle eller forælder med demens – lige meget hvor god kommunen er. Men vi skal hele tiden arbejde for, at vi som kommune støtter op om den pårørendes trivsel og sikrer et godt samarbejde.


Om Center for pårørendesamarbejde i Aarhus

  • Understøtter tilbud og indsatser i Sundhed og Omsorg

  • Blev etableret i 2023 som et midlertidigt projekt. I 2025 blev centret gjort permanent

  • Tilbyder rådgivning og støtte til pårørende

  • Formidler kommunens og civilsamfundets tilbud til pårørende

  • Tilbyder sparring til ledere og medarbejdere

  • Opsamler, skaber og formidler viden om pårørendesamarbejde

  • Udvikler og udbreder redskaber og metoder til pårørendesamarbejde.

Læs mere: www.cps.aarhus.dk

Gode råd fra Aarhus Kommune

Aarhus Kommunes råd til en strategisk indsats på pårørendeområdet:

  • Prioritér. Udpeg en eller flere medarbejdere med særligt ansvar for den strategiske indsats på pårørendeområdet.

  • Afdæk. Spørg nysgerrigt ind til, hvordan pårørendeområdet opleves af ledere og medarbejdere i forskellige dele af organisationen. Deres perspektiver giver et værdifuldt fundament for det videre arbejde.

  • Integrér. Tænk pårørendeperspektivet ind i eksisterende metoder og arbejdsgange.

  • Forebyg. Vær proaktiv i stedet for at løse problemerne på bagkant.

  • Synliggør. Kommunikér fordelene ved et godt samarbejde (fx højere trivsel for borgere, pårørende og medarbejdere og lavere sygefravær blandt medarbejdere) og kommunens tilbud på området.

  • Anerkend. Både ledere, medarbejdere og pårørende har mange andre opgaver, så det er vigtigt at vise, hvorfor det er attraktivt i højere grad at have fokus på de pårørende - frem for at komme med en løftet pegefinger

  • Følg op. Det kræver et kontinuerligt fokus at sikre pårørendeperspektivet i en travl hverdag med mange andre dagsordener.


Pårørende
Case