Case: Kompetenceløft skal fremme selvbestemmelse
Hvad kunne du godt tænke dig? Nogle gange er et simpelt spørgsmål vejen til mere selvbestemmelse. I Horsens gennemgår medarbejderne et kompetenceudviklingsforløb om selvbestemmelse i praksis.
Selv små handlinger i hverdagen kan påvirke borgerens oplevelse af at have indflydelse på sit liv, og derfor er det afgørende, at medarbejderne har metoder til og bevidsthed om at afdække den enkeltes ønsker og behov.
Det arbejder man lige nu med i Horsens Kommune, hvor samtlige medarbejdere i ældreplejen via et kompetenceudviklingsforløb med fokus på bl.a. fælles metoder bliver trænet i at omsætte ældrelovens værdier om selvbestemmelse og helhedspleje til praksis. Målet er at skabe en stærk kultur på tværs af faggrupper og vagtlag for at arbejde med udgangspunkt i borgerens ønsker og værdier og skabe sammenhæng og helhed i støtte og pleje.
Medarbejdere fra private leverandører deltager også i kompetenceudviklingsforløbet, og at sende samtlige medarbejdere på læringsforløb er en omfattende, men nødvendig indsats, pointerer Steffen Brun, der er områdeleder for hjemme- og sygeplejen i Horsens Kommune.
- Det er vigtigt for os, at Horsens Kommune har en fælles tilgang til helhedspleje og selvbestemmelse - uanset hvilken leverandør, borgerne vælger, siger han.
Indsatser i både hjemmepleje og plejeboliger
I Horsens Kommune foregår implementeringen i to spor: Alle plejeboligenheder får besøg af en praksisnær projektleder til et udviklings- og læringsforløb, mens samtlige medarbejdere i kommunens hjemme- og sygepleje sammen med visitatorer og terapeuter gennemgår et praksisnært kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Horsens.
Målet er i begge indsatser at skabe et fælles fagligt afsæt for arbejdet med at fremme hver enkelt borgers oplevelse af selvbestemmelse.
- Det handler rigtig meget om vores mindset, når vi som medarbejdere skal sikre, at vi altid er nysgerrige på den enkelte borgers ønsker og behov, siger Mette Elkjær Koch, der er projektleder og arbejder med at omsætte ældreloven til praksis på plejeboligområdet i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere på arbejdspladserne.
En fælles metodisk tilgang
Medarbejderne undervises i fælles redskaber som fx perspektivskifte og isbjerget.
- Vi bruger redskaberne til at være nysgerrige på borgerens ønsker, og vi øver os i at få forståelse for både borgerens, pårørendes og kollegernes forskellige perspektiver på situationen. Målet er at få et fælles fagligt sprog og en metode omkring ønsker og behov, men også udvikle en fælles måde at dokumentere det på, fortæller Steffen Brun.
For hvis vi skal skabe forandringer i måden, vi arbejder på, er vi nødt til at ændre kulturen, og det gør man ikke bare lige på en enkelt dag. Vi vil gerne skabe en viden og bevidsthed, som bliver omsat til færdigheder, der løbende bliver trænet, så det til sidst bliver adfærd og kultur.
Udvikling tæt på praksis
Begge udviklingsforløb er tilrettelagt, så undervisningen er tæt på vante arbejdsrutiner og situationer fra praksis.
- Jeg prøver at koble medarbejderens hverdag til ældreloven og skabe bevidsthed om, hvad de forskellige begreber betyder, så vi fx får drøftet, hvad det egentlig vil sige at skabe rum for selvbestemmelse. Det virker rigtig godt at tage udgangspunkt i de situationer, som medarbejderne står midt i, og træne deres refleksion i forhold til at få øje på deres nuværende praksis, så de begynder at reflektere over, hvorfor gør vi egentlig, som vi gør? For hvis vi kun gør noget, fordi vi plejer at gøre det, må vi spørge: Er det stadig for borgernes bedste og stadig det, borgeren ønsker? forklarer Mette Elkjær Koch.
Undervejs i forløbene er der fokus på praksisnære øvelser og faglige drøftelser.
Vi er nødt til at tale om, hvad selvbestemmelse konkret betyder og stille skarpt på dilemmaerne i det: For hvad gør man, hvis borgeren bare gerne vil have, at man kommer og gør rent, men man samtidig skal arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang? De drøftelser skal vi da hjælpe med at klæde medarbejderen på til.
Ledere skaber retning
Ledelsen spiller en afgørende rolle for implementeringen af den systematiske tilgang, viser erfaringerne fra Horsens Kommune.
- Det er lederne, der skal lyse på de nødvendige forandringer, minde om redskaberne, skabe den nødvendige tid og være med til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor man er åben overfor at se på egen og andres praksis, fastslår Mette Elkjær Koch.
På plejeboligområdet yder hun faglig sparring til lederne, mens lederne i hjemme- og sygeplejen gennemgår et mere omfattende ledelsesforløb, der ligesom i medarbejdernes tilfælde fokuserer på helhedspleje og selvbestemmelse og samarbejde på tværs af fagligheder – i dette tilfælde blot fra et ledelsesperspektiv. Dette forløb gennemføres i samarbejde med professionshøjskolen VIA University College, Horsens.
Positiv effekt
Endnu er indsatsen i Horsens ikke evalueret, men de foreløbige erfaringer er positive.
- Det har helt klart styrket det tværfaglige samarbejde og givet et fagligt løft i opgaveløsningen, fortæller Steffen Brun om effekten af læringsforløbene på tværs af hjemme- og sygeplejen, visitationen og terapeuterne.
Tilbagemeldinger fra ledere og medarbejdere på plejeboligområdet er også positive.
- De fortæller, at de har fået et øget indblik i, hvordan ældreloven kan omsættes i praksis, og at der er kommet et skærpet fokus på, at man som medarbejder arbejder ud fra borgerens ønsker og behov og ikke ud fra egne antagelser eller faste rutiner. Flere fortæller også, at de reflekterer meget mere over deres valg i hverdagen, forklarer Mette Elkjær Koch.
Hun peger også på, at det højner arbejdsglæden at arbejde systematisk med borgerens ønsker og behov.
- Det motiverer medarbejderne, at de i endnu højere grad oplever at give borgeren det, som den enkelte efterspørger, fortæller hun.
Borgeren på dagsordenen
Udover kompetenceløft sikrer Horsens Kommune opmærksomhed på borgerens ønsker og behov ved at gøre det til et obligatorisk punkt på møder.
I faste teams i hjemme- og sygeplejen:
Opstartsmøde. Inden for de første 14 dage efter opstart af indsatser i helhedsplejen afholdes et møde, hvor borgerens kontaktperson ud fra en spørgeguide bl.a. afdækker den enkeltes ønsker og behov.
Borgernære teammøder. Hvert team afholder to ugentlige møder, hvor ledere og medarbejdere på tværs af fagligheder samles omkring bordet for at drøfte hver enkelt borger ud fra en fast dagsordenskabelon, der blandt andet fokuserer på den enkeltes ønsker.
På plejeboligområdet:
Kontaktpersonsordning. Kontaktpersonen har løbende dialog med borgeren om ønsker og behov.
Fast mødestruktur. Hver sjette uge bliver borgeren spurgt ind til tilfredshed og konkrete ønsker i forhold til hverdagen, fx måltider og aktiviteter.
Gode råd fra Horsens Kommune
Forudsætninger for at fremme borgerens selvbestemmelse baseret på de foreløbige erfaringer fra Horsens Kommune:
Ledelse. Faglig og borgernær ledelse er et afgørende element for at skabe forandringer.
Kompetenceløft. Ledere og medarbejdere skal have fælles, kendte metoder og et fælles fagligt sprog til at afdække og sparre om borgerens ønsker og behov.
Struktur. Ved at gøre borgerens behov og ønsker til et fast punkt på møder sikrer man kontinuerligt fokus.
Arbejdsmiljø. Trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende, når man vil skabe forandringer, for det handler om at være åben overfor at se på vante arbejdsgange og egen praksis.
Organisering. Det er vigtigt, at relevante fagligheder organiseres i et tæt og forpligtende samarbejde, og at der er kendskab til og samarbejdsaftaler med civilsamfundet.
Fakta om kompetenceudviklingsforløbene
Kompetenceløft i plejeboligerne:
Ledere og medarbejdere på de 24 plejeboligenheder i Horsens Kommune får på skift et fem ugers forløb med projektleder Mette Elkjær Koch, der er sygeplejerske og forhenværende plejeboligleder.
Projektlederen underviser, sparrer, observerer og taler med medarbejdere, borgere og pårørende. Hun deltager også i tavle-, triage- og personalemøder og er til stede både i dag- og aftenvagter.
Kompetenceløft i hjemmeplejen:
Samtlige medarbejdere i hjemme- og sygeplejen samt terapeuter og visitatorer tilknyttet de faste teams tager på skift af sted på et praksisnært kompetenceudviklingsforløb, der foregår på Social- og Sundhedsskolen i Horsens.
Deltagerne bliver gennem seks læringsdage fordelt over to måneder undervist i fælles metoder.
Holdene på kompetenceudviklingsforløbet er bevidst sammensat på tværs af faggrupper og både dag-, aften- og nattevagt, så medarbejderne opnår en fælles tilgang.
Temaerne tæller bl.a. helhedspleje, borgerens selvbestemmelse og tværfagligt samarbejde og samarbejde med civilsamfundet.
Det første hold af medarbejdere fra hjemme- og sygeplejen, træning og visitationen startede i februar 2026, og det sidste af de 32 hold forventes at afslutte forløbet i sommeren 2027.
