Case: Faglig ledelse på tværs af afdelinger giver tryg indflytning på Louiselund

På Louiselund prioriterer de et stærkt kendskab til den nye beboer fra allerførste dag. Hjemmepleje og plejehjem dokumenterer i samme system, så medarbejderne kan hente relevante oplysninger allerede ved indflytning. Hver hverdagsmorgen mødes teams i triage, og to gange om ugen mødes også dag- og aftenvagt i fælles triage.

Medarbejderne triagerer alle nye beboere ’rød’ ved indflytning. Kravet om dokumentation i alle vagtlag giver hurtigt et bredt, nuanceret billede af beboerens behov. Medarbejderne supplerer med oplysninger fra lægen og fra pårørende via en indflytningssamtale kort efter ankomst.

Louiselund udleverer samtidig et indflytningsmateriale til de pårørende, som rummer:

• Praktiske informationer om indflytning og hverdagen.

• ’Min livshistorie’ - et skema, som er inddelt i barndom, ungdom, voksenliv samt venner og familie. Pårørende kan tilføje oplevelser, præferencer og minder, der hjælper medarbejderne med at skabe en god sidste tid.

Som noget nyt arbejder Louiselund målrettet med at undersøge sanser, hvilket er særligt relevant for borgere med demens. De arbejder ud fra spørgsmål om:

• Hvilke dufte og lyde giver ro?

• Hvilken mad og hvilke smage foretrækker beboeren?

• Hvordan oplever beboeren berøring?

Alle oplysninger bliver samlet i en fælles journal, så hele teamet kan tegne et billede af beboeren. Her er det udviklingssygeplejerskerne, der sikrer kvaliteten, og tydeliggør, hvilke elementer en journal skal indeholde for at give et dækkende portræt.

Døgnrytmeplan skaber genkendelig pleje

Hver beboer har en døgnrytmeplan, som guider medarbejderne helt ned i detaljen. I planen kan der f.eks. stå, at beboeren indtager medicin siddende i sengen. Den form for præcision hjælper medarbejderne og giver beboeren en ensartethed, der sikrer en mere tryg pleje uanset vagtlag og afdeling.

Fælles værktøjer på tværs af tre huse

Implementeringen har givet Louiselund et fælles fagligt fundament og en mere ensartet tilgang til beboerne. Medarbejderne forstår den enkelte borger bedre, de skifter perspektiv lettere og de kommunikerer mere sikkert med borgere med demens.

I hverdagen bruger ledere og medarbejdere Sundhedsstyrelsens redskaber aktivt i triagemøder, beboerkonferencer og uformelle refleksioner. Redskaberne hænger synligt i personalerum, så alle medarbejdere let kan bringe dem i spil.

Derfor er forankringen lykkes

Louiselund valgte bevidst at sende flere medarbejdere på tværs af alle tre huse på forløbet for at sikre bred repræsentation i både kompetencer og vagtlag. Dét mener Louiselund har båret arbejdet, og tilføjer samtidig vigtigheden af tre nøglegreb:

• Tydelig ledelsesforankring: Ledere bringer redskaberne ind, hvis medarbejderne ikke selv gør det.

• Udpegede nøglepersoner: Nøglepersoner driver forandringen i hverdagen og holder fortsat fast.

• ”Læg stenene, mens vi går”: Teamet har en klar retning og nedbryder arbejdet i overskuelige skridt, hvorved de tester, justerer og lærer undervejs.

Start med det allerede eksisterende

I starten brugte Louiselund eksisterende mødefora, især triagemøder, til at øve sig. Her var ledere og medarbejdere nemlig allerede samlet, og gruppen kunne fastholde fokus på fagligt sprog, redskaber og refleksion.

Erfaringen står klart: Når man synliggør det, man i forvejen gør godt, og sætter fælles sprog på, bliver det lettere at arbejde ens på tværs af alle tre huse.