Gå til hovedindhold

Kompetenceudvikling og redskaber

Sundhedsstyrelsen har udviklet en række materialer, som I kan bruge til at styrke jeres kompetencer til at arbejde med helhedspleje. Her finder I bl.a. refleksionskort, e-læring, mødepakker, dialogkort og forskellige redskaber, der kan understøtte dialog om borgerens behov mv.

Materialerne er udviklet, så de kan anvendes i en travl hverdag. De kan bruges fleksibelt, så de kan tilpasses borgens behov. De kan også deles op i mindre bidder, så de passer til den tid, I har til rådighed til kompetenceudvikling eller faglig refleksion.

Mødepakke og borgerrejse om sammenhængende forløb

Helhedspleje skal foregå i sammenhængende og rummelige forløb, og derfor har vi udviklet en møde-pakke om sammenhængende forløb, der tager udgangspunkt i to borgerrejser. Mødepakken har til formål at skabe refleksion og dialog om jeres praksis i mødet med borgere og pårørende.

Sæt borgerens behov i centrum

I helhedsplejen står borgerens behov i centrum, men hvordan kan I arbejde med at kortlægge og forstå borgerens behov? Bliv klogere på dette ved at bruge vores refleksionskort om forskellige redskaber, metoder og modeller.

Mødepakke om rehabilitering

Har I brug for at sætte rehabilitering på dagsordenen hos jer, har vi udarbejdet en række materialer, du kan tage udgangspunkt i: