Udarbejdelse af restaurationsplaner
En grundig og gennemarbejdet restaurationsplan kan medvirke til at sikre et gennemgående alkohol- og stofforebyggende sigte - og sikre, at der er balance mellem dette og de erhvervsmæssige hensyn.
En alkoholbevilling kan ifølge restaurationsloven gives efter en konkret vurdering. Denne vurdering kan bl.a. lægge vægt på antal og geografisk tæthed af udskænkningssteder, fysisk indretning, lukketider, varighed af bevillinger, beliggenhed i forhold til boligkvarterer, skoler og andre institutioner for unge. Der kan til alkoholbevillingen knyttes en række betingelser og vilkår, der har baggrund i de hensyn, som restaurationsloven skal varetage, fx om ansvarlig udskænkning og forbud mod hård markedsføring.
Hvis restaurationsplanerne bliver formuleret med et alkohol- og stofforebyggende sigte, er det ikke længere op til den enkelte restauratør at vurdere, hvilke rammer der skal gælde for stedets alkoholudskænkning. Planerne danner dermed et fælles grundlag og regelsæt. Samtidigt bliver det med henvisning til den aftalte restaurationsplan lettere at gå i dialog med de kolleger, der overskrider reglerne.
Ved udformningen af restaurationsplaner og planer for lejlighedstilladelser spiller viden og inputs fra samarbejdsforum en vigtig rolle. Fx kan kommunale fagpersoner bidrage med erfaringer inden for det alkohol- og stofforebyggende område, og restauratører og politi kan bidrage med deres førstehåndskendskab til nattelivets vilkår og problemområder.
Eksempel på restaurationsplan
Rusmiddelpolitikker på udskænkningssteder
Det er en god ide, at der udarbejdes en rusmiddelpolitik på det enkelte udskænkningssted. Det gælder både for restaurationer med fast bevilling, og for uddannelsesinstitutioner, festivaler, foreninger mv., hvor der gives lejlighedstilladelse.
Rusmiddelpolitikken skal beskrive rammerne og reglerne og anvise konkrete regler for de ansatte, både i forhold til personalets egen omgang med rusmidler i arbejdstiden og udskænkning af alkohol til gæster. Det er vigtigt, at politikken består i enkle, skriftlige regler. Det kan bl.a. beskrives, hvordan personalet håndterer den praktiske håndhævelse af loven og hvad personalet gør hvis en kollega bryder reglerne.