xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Borgere med kroniske eller langvarige lidelser og seksualitet

Kroniske og langvarige lidelser kan påvirke seksuallivet og medføre seksuel dysfunktion.

Mange gange vil det være muligt at behandle de seksuelle problemer, omlægge eksisterende behandlinger eller rådgive om brug af hjælpemidler.

Hvis du oplever seksuelle problemer, og hvis du opfatter det som et problem for dit samliv eller din trivsel, kan du tale med sin læge om det. Undersøgelser viser, at mange med kroniske eller langvarige lidelser har seksuelle problemer, men de færreste har talt med deres læge om det. Nogle gange er både lægen og patienten tilbageholdende med at tale om patientens seksuelle trivsel, og hvad man kan gøre for at få den intimitet og seksualitet, som patienten gerne vil. Hvis din læge ikke spørger, kan det være en god idé selv at bringe emnet på banen og tale med din egen læge om behandlingsmuligheder.

En række patientforeninger har hjemmesider, hvor der også er information om, hvordan sygdommen kan påvirke seksualiteten, og gode råd til, hvordan du kan tale med din læge om seksualitet og intimitet. Hos patientforeningens rådgivning vil du ofte kunne stille spørgsmål om seksualitet og hvordan du kan tale med din læge om det.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH): Krop, køn og kærlighed

Hjerteforeningen: Sex og samliv med hjerte-kar-sygdom

Kræftens Bekæmpelse: Seksualitet og parforhold

Opdateret 10 OKT 2023