xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom

18 NOV 2024

Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom | PDF-version

 


 

Almen praksis: Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom

Kommunerne har følgende forebyggelsestilbud til rådighed:

  • Sygdomsmestring
  • Fysisk trænin
  • Ernæringsindsats
  • Nikotinafvænning
  • Forebyggende samtale om alkohol

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbuddene som er målrettet borgere med kronisk sygdom (2024). Kvalitetsstandarderne indeholder krav og anbefalinger til de konkrete indsatser.

Formålet med forebyggelsestilbuddene er at give borgeren indsigt, redskaber og tro på egne evner, som over tid kan føre til bedre håndtering af livet med kronisk(e) sygdom(me) fx forbedret helbredsstatus, egenomsorg og sundhedsadfærd. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at borgere med kronisk sygdom tilbydes indsatser af ensartet og høj kvalitet.

Forebyggelsestilbuddene består overvejende af gruppeforløb og er ikke sygdomsspecifikke. Nogle indsatsområder vil dog indeholde sygdomsspecifikke elementer, og tilpasses borgernes individuelle sygdomme. Forebyggende samtaler om alkohol foregår altid individuelt. Forløbene gennemføres af sundhedsprofessionelle med relevante kompetencer.

Der er tale om virkningsfulde indsatser, som kommunerne allerede har oparbejdet viden om og erfaring med at tilbyde borgerne.

Hvem kan henvises til kommunale forebyggelsestilbud?

  • Borgere med kronisk sygdom, eksempelvis diabetes, hjerte-kar-sygdomme, KOL, kræft og muskel-skelet-sygdomme, så som lænde- og rygsmerter.
  • Borgere med motivation for at ændre deres forbrug af nikotin eller alkohol kan henvises, uanset om de har en samtidig kronisk sygdom.
  • Behovet for forebyggelsestilbud afhænger af den enkelte borgers funktionsevne, sundhedskompetence og sociale situation. Der bør være en særlig opmærksomhed på at motivere og henvise nydiagnosticerede borgere til tilbuddene. 

Henvisning til forebyggelsestilbud

Almen praksis henviser borgere i målgruppen til en afklarende samtale i kommunen. I henvisningen skal det fremgå tydeligt, på hvilken baggrund henvisningen sker, så der er de rette forudsætninger for det videre behandlingsforløb.

Til den afklarende samtale i kommunen foretages en sundhedsfaglig vurdering af borgerens funktionsevne, sundhedskompetence og helbredsforhold. På baggrund heraf sammensættes et forløb til den enkelte borger. Hvis der står i henvisningen, at der er behov for en forebyggende samtale om alkohol eller nikotinafvænning, er det procedure, at borgeren tilbydes direkte opstart uden en forudgående afklarende samtale.

Overblik over kommunale forebyggelsestilbud og primære samarbejdspartnere

Se figur i PDF-version