National sundhedsplanlægning

En udvikling, hvor det primære sundhedsvæsen styrkes, så flere borgere får sammenhængende og let adgang til behandling af høj kvalitet. Et sundhedsvæsen, hvor der smidigt deles viden mellem almenmedicinske tilbud, kommuner og sygehuse.

I dag er der færrest sundhedspersoner og generelt dårligere adgang til behandling i de områder af landet, hvor befolkningen er mest syge og dermed har det største behov. Samtidig betyder ændringer i befolkningssammensætning og sygdomsmønstre, at flere fremover vil have gavn af at blive behandlet i det primære sundhedsvæsen frem for i det specialiserede på hospitaler.

Indhold i det faglige oplæg

Sundhedsstyrelsens oplæg til en national sundhedsplan skal beskrive principper for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, konkrete mål for omstilling og virkemidler, som skaber den ønskede forandring;

• Principper for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen: Principperne skal beskrive den overordnede, strategiske retning for udviklingen af sundhedsvæsenet over det kommende tiår med udgangspunkt i reformaftalens to hovedformål: Bedre fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet og styrkelse af det almene sundhedsvæsen tæt på borgerne.

• Mål for omstilling: Omstillingsmålene omsætter principperne til konkret retning. Målene kan fx fokusere på specifikke målgrupper eller behandlingstilbud og angive omfanget af den ønskede forandring. Målene kan have forskellige tidshorisonter – kort og langt sigte.

• Virkemidler til at skabe forandring: Oplægget skal beskrive tiltag, der kan fremme realiseringen af formålet med og målene for omstillingen. Det kan være initiativer knyttet til kapacitet, kompetencer, prioritering, samarbejde, organisering og digital/datamæssig understøttelse. Det kan også handle om at bruge eksisterende kompetencer på nye måder eller skabe nye samarbejdsformer. Virkemidlerne kan variere afhængigt af det specifikke behov, geografiske forskelle mv.

Derudover skal det faglige oplæg forholde sig til blandt andet udvikling af tilbud om hjemmebehandling, mål for den akutte sundhedsindsats, udbredelse af digitalisering og data, samt måder til opfølgning på nationalt og lokalt plan på målene for omstilling. 

Proces og organisering

Sundhedsstyrelsen har nedsat en følgegruppe med henblik på at kvalificere arbejdet med det faglige oplæg og at inddrage de centrale aktører for en national sundhedsplan.

Kommissorium for følgegruppe for fagligt oplæg til national sundhedsplan Sundhedsstyrelsen indhenter desuden faglig viden og rådgivning via møder med eksperter med specifik viden om fx almenmedicinske tilbud, sundhedsøkonomi, sundhedstjenesteforskning, digitalisering mv. samt øvrige relevante aktører i sundhedsvæsenet. Følgegruppen skal drøfte og kvalificere essensen af den indhentede viden.

Følgegruppen mødes som udgangspunkt tre gange i løbet af 2025 med mulighed for supplerende møder. Første følgegruppemøde afholdes den 23. maj. 

Der etableres endvidere et dialogforum bestående af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, for løbende dialog om status på arbejdet med det faglige oplæg.

Sundhedsstyrelsen skal levere det faglige oplæg til en national sundhedsplan til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i begyndelsen af 2026. 

Det faglige oplæg skal danne grundlag for, at regeringen, Danske Regioner og KL kan indgå en aftale om den nationale sundhedsplan i foråret 2026. 

Den nationale sundhedsplan hjemles i sundhedsloven og træder i kraft 1. januar 2027.

Vil du vide mere om Sundhedsstyrelsens arbejde med et oplæg til en national sundhedsplan, er du velkommen til at kontakte enhed for National sundhedsplan og folkesundhedslov på NASPSST@sst.dk