xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Her kan du få hjælp, hvis du er bekymret for, at dit barn tager stoffer

Til forældre

BORGER 29 NOV 2023

Til forældre: Her kan du få hjælp, hvis du er bekymret for, at dit barn tager stoffer

TeenageForældre.dk

Siden er udarbejdet med formålet om at støtte forældre i at få en god relation og dialog med deres teenagere. Det er naturligt at være bekymret for sit barn, men det er også vigtigt at holde en balance, så man ikke overbekymrer sig. Hjemmesiden henviser til syv områder, man skal holde øje med hos sit barn og vurdere, om der er tale om balance inden for områderne. Derudover er der udformet en liste med tegn, som man som forældre skal kigge efter, hvis man mistænker, at ens barn har et problematisk brug af rusmidler.

TeenageForældre.dk

 

Samtaler om rusmidler

Forebyggende samtaler er også vigtige at have med sit barn. De fleste unge starter med at indtage alkohol, før de begynder at eksperimentere med stoffer og rusmidler, og derfor er samtalen om alkohol et sted at starte, hvis man som forældre ønsker at være mere involveret samt sætte nogle klare rammer og grænser for sit barn.

 

Netstof.dk

Netstof.dk er en offentlig rusmiddelportal for unge. Hjemmesiden henviser sig til unge i målgruppen 16-24 år. Til trods for at hjemmesidens målgruppe er de unge, har de et leksikon over stof/rusmidler, som vil være brugbart som forældre. Leksikonet giver et overblik over de forskellige typer stof/ rusmidler, som de unge kan blive præsenteret for, med mulighed for at klikke sig ind og få yderligere uddybning.

Netstof.dk

 

Altomstoffer.dk

Altomstoffer.dk er et site målrettet unge i Danmark om rusmidler. Siden er et leksikon med de forskellige typer stoffer samt deres alias. Den er især brugbar, hvis man som forældre observerer beskeder, ens barn skriver, med ord man ikke forstår, eller overhører en samtale, som vækker mistanke. Desuden giver hjemmesiden et indblik i symptomer og adfærd, man skal være opmærksom på, hvis man har mistanke om, at en person er påvirket af et stof/rusmidler.

Altomstoffer.dk