Evaluering af satspuljeprojektet: "Mental sundhed og unge"
Som en del af satspuljeaftalen for 2013-2016 blev der afsat midler til at afprøve at undervise i mental sundhed.
Undervisningen havde til formål at fremme den mentale sundhed og forebygge angst og depressionslidelser hos unge på produktions- og erhvervsskoler. Satspuljeprojektet blev afsluttet ved udgangen af 2016.
Målgruppen for projektet var elever på produktions- og erhvervsskoler, og i særdeleshed sårbare unge med begyndende mistrivsel, angst og depression.
Sundhedsstyrelsen administrerede satspuljen, hvor den samlede bevilling til ansøgende kommuner var på 22,6 mill. kroner.
Syv kommuner deltog i projektet; Viborg, Vejle, København, Holbæk (i samarbejde med Odsherred og Kalundborg Kommune), Guldborgsund (i samarbejde med Lolland Kommune), Odense og Norddjurs Kommune (i samarbejde med Syddjurs Kommune)
Evaluering af satspuljeprojektet: "Mental sundhed og unge" - slutevaluering