xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Egenomsorg - et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme - temahæfte om egenomsorg

03 MAJ 2006

Dette temahæfte handler om egenomsorg i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. I Danmark har egenomsorg været en fast bestanddel af den sundhedsfaglige og -politiske diskurs siden midten af 1970’erne. Begrebet er imidlertid blevet mere synligt i forbindelse med Regeringens Folkesundhedsprogram »Sund hele livet«, hvor patienters egenomsorg fremhæves som et vigtigt element i at forebygge sygdomsprogression og komplikationer i forbindelse med de otte folkesygdomme.

Tanken er, at hvis patienten bliver bedre til at udøve egenomsorg, så kan tilbagefald og genindlæggelser måske forhindres, og patienten kan opnå en bedre livskvalitet. Egenomsorg forbindes ofte med patientrettet forebyggelse, dvs. forebyggende indsatser til mennesker, der allerede er syge. Op mod en tredjedel af den danske befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme. Diabetes og lungesygdomme er nogle af de kroniske sygdomme som bliver hyppigere. Det voksende antal af patienter med kroniske sygdomme er med til at gøre egenomsorg til et relevant begreb for sundhedsvæsenet.

Egenomsorg

Noter:

  • Temahæftet indgår i en serie publikationer, der sammenfatter den aktuelle viden om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme.