Cases skal inspirere læger til, hvornår man kan stoppe med medicin
IRF i Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med arbejdsgruppen for Seponeringslisten skrevet to cases, der viser, hvordan Seponeringslisten kan bruges i den kliniske hverdag.
De to cases består af sygehistorier, der er baseret på kliniske erfaringer, men er fiktive. Da patienters medicinering altid skal vurderes individuelt under hensyntagen til det samlede sygdomsbillede, patientens funktionsniveau og ønsker, repræsenterer de to cases ikke en endelig facitliste, men er tænkt som inspiration.
”Med de pågældende cases vil vi sammen med arbejdsgruppen gerne beskrive, hvorfor det er vigtigt at se sine patienters medicinliste igennem med jævne mellemrum. Vi håber, at de to cases kan bruges som inspiration til at anvende Seponeringslistens anbefalinger i den kliniske hverdag og at de dermed kan bruges som et læringsværktøj,” siger projektleder Fie Madvig Larsen.
Den ene case handler om en patient, der er under behandling for forhøjet blodtryk, mens den anden handler om en patient med søvnproblemer. Det er begge gængse emner, som patienter kommer til lægen med. Begge viser også, at det at starte med lægemidler ofte er rationelt, men at manglende opfølgning og revurdering kan gøre, at en medicinsk behandling der en gang var hensigtsmæssig, med tiden bliver uhensigtsmæssig.
Med casene og Seponeringslisten vil Sundhedsstyrelsen desuden gerne vise, at læger kan forsøge seponering ved de fleste lægemidler. Behandlingsmål ændrer sig over tid, og derfor skal enhver lægemiddelbehandling løbende revurderes og tilpasses. Et godt spørgsmål at stille sig selv, er om lægemidlet ville være relevant at starte i dag? Et lægemiddel bør seponeres, hvis der ikke længere er indikation for behandlingen, ved uacceptable bivirkninger, manglende effekt, eller hvis patienten ikke ønsker lægemidlet.
”Mange læger er i en hverdag, hvor der er flere anbefalinger for, hvornår de skal opstarte et lægemiddel, end for hvornår de skal stoppe det igen. Vi oplever at den individuelle vurdering for nogle læger kan skabe et dilemma, hvis den kommer i konflikt med gældende behandlingsvejledninger, retningslinjer og anbefalinger. Eller hvis seponering ikke er beskrevet for det pågældende lægemiddel,” siger Fie Madvig Larsen og tilføjer:
”Man skal som udgangspunktfølge vejledninger, retningslinjer og anbefalinger. De er dog i sagens natur overordnede og kan ikke beskrive alle tænkelige forhold, som kan opstå i den kliniske hverdag eller i mødet med alle patienter. Derfor har man mulighed for at afvige fra dem som læge ved at foretage en konkret og relevant vurdering af de individuelle omstændigheder og samtidig huske at journalføre det,” siger Fie Madvig Larsen.
Læs de to cases på denne side:
De to cases er også sendt ud som indstik i Ugeskrift for Læger og kan også læses via et banner på ugeskriftets nyhedsbrev i uge 50.
STOPP/START version 3 er blevet oversat til dansk
Dansk Selskab for Geriatri (DSG) har oversat og adapteret STOPP/START listen til dansk og skal ses som en støtte til kliniske beslutninger i forbindelse med medicingennemgang hos ældre.
Formålet med STOPP/START er at identificere potentielt uhensigtsmæssige lægemidler, som bør seponeres (STOPP) og lægemidler, som kan være hensigtsmæssige at opstarte (START).
Sundhedsstyrelsen har haft listen i høring og støtter op om det pågældende arbejde. Find oversættelsen og læs mere på Dansk Selskab for Geriatris hjemmeside her: