Gruppen ”Forældre Fælles om ungelivet” har til formål at understøtte videns- og erfaringsdeling mellem lokale forældregrupper i de kommuner, der er med i Fælles om ungelivets programfase. Rammer og opgaver for forældregruppen udarbejdes i efteråret 2024. Følg med her på siden.
Fælles om ungelivets følgegruppe skal løbende sikre programmets relevans, kvalitet og sammenhæng med øvrige initiativer. Derudover skal følgegruppen formidle og understøtte udbredelsen af Fælles om ungelivets vision og tilgang.
I ungdomsårene sker der mange forandringer – både fysiske, psykiske og sociale. Disse forandringer skaber grobund for nye vaner og adfærd, som ofte fastholdes ind i voksenlivet.
Alle kommuner kan arbejde med Fælles om ungelivet, og dette site er skabt til at understøtte jeres kommunale arbejde med implementeringen af konceptet.
Hvad vil det sige at være ung i Danmark? Det er der ikke et enkelt svar på, men der er nogle arenaer, der går på tværs af ungegruppen, og som er betydningsfulde for deres adfærd, trivsel og udvikling. Det handler blandt andet om relationen til forældre, skole, fritid, venner og festkultur.
Mange unges alkoholforbrug stiger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og for nogle unge er det også i disse år, at der eksperimenteres med stoffer. Ungdomsuddannelser er derfor en vigtig aktør i Fælles om ungelivet, hvor de både fungerer som arena for indsamling af data om unges liv, som arena for formidling af viden om beskyttende faktorer og rusmiddelbrug, som platform til at engagere forældre og som en aktør, der sætter grænser for unges rusmiddelbrug og skaber positive fællesskaber uden rusmidler for unge.
For at sikre de nødvendige ressourcer i programmet og styrke ejerskabet og opmærksomheden både i og uden for organisationen er det vigtigt, at Fælles om ungelivet prioriteres politisk i både opstarts-, udviklings- og forankringsfasen.
I Fælles om ungelivet er det formidling af lokale data og viden om beskyttende faktorer for unges brug af rusmidler, som danner grundlaget for involvering og mobilisering af forældre. Forældrene præsenteres for lokale data om deres børns hverdag, trivsel og rusmiddelbrug samt viden om betydningen af beskyttende faktorer, herunder deres egen rolle som forældre. Forældrene motiveres til at handle og skabe forandringer, der styrker deres egen rolle og fremmer beskyttende miljøer omkring de unge og dermed reducerer unges rusmiddelbrug. Der kan være forskel på, hvordan – og I hvilket omfang – forældre vælger at mobilisere sig i Fælles om ungelivet. Nogle vil tale med deres barn om brugen af rusmidler eller lave aftaler herom, mens andre vil facilitere fællesskaber for unge.
Voksensuperviserede aktiviteter i fritidslivet kan fungere som en beskyttende faktor mod unges brug af rusmidler, fordi de tilbyder et positivt fællesskab uden rusmidler. Men der ses en tendens til, at unge frafalder fritidsaktiviteter i løbet af udskolingen og særligt i overgangen til ungdomsuddannelser. Det organiserede fritidsliv er derfor en vigtig aktør i Fælles om ungelivet. Det organiserede fritidsliv består af en lang række aktører, for eksempel idræts- og kulturforeninger, ungdomsskoler, idrætsråd, fritidscentre m.fl. Formålet med et samarbejde med det organiserede fritidsliv er, at flere unge deltager i voksensuperviserede fællesskaber i fritidslivet, og at flere fritidslivsaktører understøtter fritidsmiljøer uden rusmidler. I Fælles om ungelivet danner formidling af lokale data og viden om beskyttende faktorer grundlag for involvering af det organiserede fritidsliv.
Dataindsamlingen i Fælles om ungelivet gennemføres årligt fra 1. november til 31. januar i forbindelse med Ungeprofilundersøgelsen hos BørnUngeLiv. Indsamlingen foregår i en klassetime på skoler og ungdomsuddannelser. I skal selv stå for at indsamle data gennem BørnUngelivs portal.
Det kan være relevant at etablere samarbejder med øvrige lokale og nationale aktører. Lokalt kan det fx være relevant at samarbejde med repræsentanter fra lokale festmiljøer, detailhandlen, det lokale bibliotek, fitnesscenter, kirken osv. Relevante nationale aktører er fx Alkohol & Samfund, Kræftens Bekæmpelse, DGI, Ungdomsringen, SSP-samrådet mv. Det overordnede formål med samarbejder med lokale aktører er at gøre relevante voksne omkring unge bevidste om den betydning, de og deres tilbud til unge har i forhold til at understøtte positive rammer og fællesskaber uden rusmidler. Det indebærer blandt andet at forholde sig aktivt til unges rusmiddelbrug, når unge benytter deres tilbud, samt overveje, hvordan deres tilbud kan have en beskyttende effekt på unges rusmiddelbrug. Det overordnende formål med samarbejder med nationale aktører er at samarbejde om den fælles agenda vedrørende unge og rusmidler samt drage nytte af den ekspertise og de erfaringer, der tilbydes hos de nationale aktører. Flere af de nationale aktører tilbyder lokale indsatser – fx tilbyder Kræftens Bekæmpelse indsatsen ”Fuld af liv”, som er målrettet ungdomsuddannelserne. I Fælles om ungelivet danner formidling af lokale data og viden om beskyttende faktorer grundlag for involveringen af øvrige aktører. På nuværende tidspunkt er erfaringerne med at samarbejde med øvrige aktører i Fælles om ungelivet relativt begrænsede. Nedenstående skal I derfor se som en oplistning af områder, som vi i Fælles om ungelivet har fokus på at indsamle flere erfaringer omkring, og som vi opfordrer kommunerne til også at have fokus på.
I Fælles om ungelivet er det vores vision, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til positive sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer. Vi tror på, at et vigtigt skridt på vejen mod visionen er at arbejde aktivt og målrettet med at understøtte ungefællesskaber uden rusmidler.
I denne fase skal I mobilisere og involvere forældre og lokale aktører til at skabe sunde fællesskaber for unge, hvor rusmidler ikke er i centrum. Første led i at involvere forældre og lokalsamfund er formidling af viden om beskyttende faktorer og resultater fra den lokale dataindsamling. Med afsæt i aktuelle og lokale data tilpasser I jeres indsatser til den lokale situation, når I arbejder i denne fase af Fælles om ungelivet. Det skyldes, at indsatser og aktiviteter afhænger af jeres lokale forhold og muligheder samt af de lokale aktørers engagement og energi.
For at skabe de bedste forudsætninger for implementeringen af Fælles om ungelivet i jeres kommune skal I som det første lægge en grundig og strategisk plan. Dette første skridt er afgørende for at skabe et solidt fundament for hele implementeringsforløbet.
En central del af Fælles om ungelivet er at sikre lokale og aktuelle data om unge i alderen 13 til 18 år. Data skal bruges til formidling, involvering og mobilisering af forældre og lokalsamfund samt danne grundlag for udvikling af indsatser. I Fælles om ungelivet gennemføres Ungeprofilundersøgelsen i undervisningen i samarbejde med kommunens deltagende skoler og ungdomsuddannelser. Samarbejdet med skoler og ungdomsdannelser er derfor afgørende for, at I som programgruppe kan lykkes med en høj svarprocent.
Mange unges alkoholforbrug stiger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og for nogle unge er det også i disse år, at der eksperimenteres med stoffer. Ungdomsuddannelser er derfor en vigtig aktør i Fælles om ungelivet, hvor de både fungerer som arena for indsamling af data om unges liv, som arena for formidling af viden om beskyttende faktorer og rusmiddelbrug. Ungdomsuddannelserne fungerer også som platform til at engagere forældre og som en aktør, der sætter grænser for unges rusmiddelbrug og skaber positive fællesskaber uden rusmidler for unge.
For at skabe synergier og sammenhænge mellem Fælles om ungelivet og andre indsatser i kommunen, skal I som programgruppe arbejde aktivt for en systematisk videndeling og koordinering internt i kommunen. Vær opmærksom på, at det kræver en stor indsats at arbejde systematisk med koordinering og videndeling.