xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Anbefalinger for svangreomsorgen

Anbefalingerne henvender sig bredt til sundhedspersonalet i og uden for sygehuset, især praktiserende læger, jordemødre, obstetrikere, personale på barselsafdelinger samt til sundhedsfaglige ledere, administratorer og beslutningstagere.

ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 01 SEP 2022

Bogen giver en detaljeret beskrivelse af konsultationsarbejdet fra første graviditetsundersøgelse til undersøgelsen af moderen 8 uger efter fødslen. De gennemgående principper i anbefalingerne er, at graviditet, fødsel og barsel er naturlige livsprocesser, at sundhedsvæsenets indsats omfatter sundhedsfremme, forebyggelse og behandling, og at der ydes en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker og behov.

Sundhedsvæsenets indsats i svangreomsorgen retter sig mod den gravide, far/partner og barnet. Betegnelsen “svangreomsorg” anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

316 sider

PDF (version 4)

Anbefalinger for svangreomsorgen, version 4 (august 2022)

Trykt udgave (version 3) - med retteblad

Bestil trykt udgave (version 3, september 2021) hos Komiteen for Sundhedsoplysning (pris 199 kr. inkl. moms) 

Bemærk, at der i august 2022 er udgivet et retteblad (PDF) til den trykte version: 

Retteblad til Anbefalinger for svangreomsorgen (version 3)

Afsnit

  1. Baggrund og principper for svangreomsorgen
  2. Tilrettelæggelse af svangreomsorgen
  3. Kontakter før, under og efter graviditet
  4. Sårbare og socialt udsatte gravide
  5. Levevis og risikofaktorer af betydning for graviditeten
  6. Undersøgelse og vurdering af den gravide
  7. Blodsygdomme og immunforsvarsreaktioner
  8. Graviditet og infektioner
  9. Obstetriske problemstillinger
  10. Fødsels- og forældreforberedelse
  11. Fødslen
  12. Observation og behandling af den nyfødte
  13. Barselsperioden
  14. Psykologiske aspekter

 

Versioner

Version 4, august 2022: Ændringer af betydning i forhold til version 3: Side 53, figur 3.2 Struktur for svangreomsorgen: Her er sidste linje i første spalte rettet til: “Etableringsbesøg senest 7 dage efter udskrivelse, hvis indlagt længere end 72 timer”. Side 132, afsnit 6.7 Celleprøve fra livmoderhalsen. Version 4 findes kun som PDF. I forhold til den trykte version 3 er der udgivet et retteblad

Version 3: 15. september 2021, redaktion afsluttet august 2021 - erstatter anbefalingerne fra 2013

Version 2: oktober 2013 med rettelse vedr. MFR-vaccination (august 2014) og revideret bilag 4 (september 2014): Graviditet efter MFR-vaccination – rettelse til side 123: Der skal gå 1-3 måneder fra rubella- eller MFR-vaccination til graviditet, jævnfør vaccinens indlægsseddel. Bilag 4 - revideret: kvindelig omskæring (reinfibulation) September 2014: Sundhedsstyrelsen har skærpet de faglige anbefalinger om reinfibulation (sammensyning af omskårne kvinder efter fødsler). Anbefalingerne trådte i kraft den 1. september 2014.

Version 1: 2009