xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Hvordan påvirkes teenagehjernen af alkohol?

Alkohol har mange virkninger. Det kan få dig til at føle dig opløftet og mere sikker på dig selv. Men alkohol kan også sløve din kritiske sans, påvirke balance, koordination, koncentration og hukommelse. Det gælder særligt i teenageårene, hvor hjernen ikke er færdigudviklet, og hvor der er meget, man skal lære.


Alkohol påvirker kroppen på flere forskellige måder. Når man indtager alkohol, er det nok særligt alkoholens umiddelbare effekt på hjernen, man bemærker. Det optages hurtigt i blodet, hvorfra det når hjernen og har sin effekt. 

Virkningen af alkohol ændrer sig i takt med, at koncentrationen i blodet stiger. Drikker du en øl, vil du føle en let påvirkning. Drikker du et par øl mere, begynder du at blive mere ukritisk og risikovillig. Du kan også opleve, at dit humør bliver forstærket. Det betyder, at du bliver mere glad, hvis du i forvejen var i godt humør. Men det betyder også, at du kan blive mere nedtrykt, hvis du i forvejen var i dårligt humør.

Fortsætter du med at indtage alkohol, får du et betydeligt tab af hæmninger, og du begynder at blive træt og sløv. Du får sværere ved at at holde balancen. og du begynder måske at snøvle. Det er et udtryk for, at alkoholen påvirker hjernen, og du vil få tiltagende svært ved at styre din balance og dine bevægelser. Du kan opleve “black outs”, hvilket betyder, at der er store dele af din aften, som du ikke kan huske.  I yderste tilfælde kan alkohols påvirkning resultere i bevidstløshed pga alkoholens bedøvende effekt på hjernen. 

Ved indtagelse af større mængder alkohol sker der en forgiftning i kroppen, som gør, at man får det dårligt med blandt andet hovedpine, kvalme, opkast, og at ens søvnkvalitet bliver forringet. Disse negative virkninger kan påvirke din præstationsevne i flere dage efter et stort alkoholindtag.

Nogle unge oplever, at det har haft betydning for deres evne til at præstere i skolen eller på arbejdet, at de har indtaget alkohol. Samtidig ved vi, at det særligt er i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, at de unges alkoholforbrug tager fart. Det er uhensigtsmæssigt, da det er en periode, hvor der sker vigtig læring fagligt såvel som socialt.

Alkohol kan ligeledes forstærke den unges risikovillighed, da hjernen i forvejen ikke er så god til at konsekvensberegne endnu. Det kan resultere i en øget forekomst af ulykker og voldepisoder. Samtidig medvirker de hormonelle forandringer i kroppen til, at den unges følelsesliv og humør kan svinge, hvilket alkohol kan være med til at forstærke.

Højt ugentligt alkoholindtag og det at drikke meget på én gang er forbundet med en højere risiko for at komme ud for en ulykke blandt både drenge og piger.

Kilde: Alkoholforbrug og forekomsten af ulykker og vold blandt unge, Statens Institut for Folkesundhed, 2021

Alkohol har også en virkning på hjernens belønningscenter. Belønningscenteret er en slags motor, som driver hjernen og dermed vores interesser, adfærd, opfattelsesevne og hvad vi husker. I belønningscenteret frigives signalstoffet dopamin. Når dopamin frigives, giver det en følelse af tilfredsstillelse. Det er blandt andet derfor, at man kan udvikle en psykologisk afhængighed og et problematisk forbrug af alkohol på den lange bane. Et stort alkoholforbrug i teenageårene øger risikoen for, at man drikker mere end andre voksne senere i livet,t og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholafhængighed senere i livet.

Læs også: Du har indflydelse på dit barns alkoholvaner

Der dør i gennemsnit én ung om måneden pga. alkohol i Danmark

 

Kilde: Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige, 2010-2019, Statens Institut for Folkesundhed, 2021

Opdateret 24 MAR 2022