Landeliste er opdateret
Sundhedsstyrelsen har opdateret landelisten over de lande og områder med COVID-19, hvor der er en grad af smittespredning, der giver anledning til særlige forholdsregler.
09 MAR 2020
Listen er nu blevet udvidet med delstaten Tyrol i Østrig, hvor der er lokaliseret smittespredning.
Har du været i Tyrol i Østrig for nylig, skal du indtil 14. dag, efter at du har forladt Tyrol, være opmærksom på, om du får feber, hoste eller åndenød. I så fald er det vigtigt at kontakte din læge telefonisk, med henblik på at blive undersøgt for coronavirus/COVID-19.
Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset for ikke at smitte andre.
Tyrol i Østrig er på nuværende tidspunkt ikke på Sundhedsstyrelsens liste over særlige risikoområder. Det betyder, at der ikke er anbefaling om 14 dages hjemmeophold efter udrejse fra området.
Se hele landelisten