xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Temaaften om autisme - En anderledes måde at opleve verden på

Arrangeret af Syddjurs Kommune, Biblioteket Rønde og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter

Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Mennesker med autisme oplever verden på en anden måde og kan have svært ved at aflæse andres tanker, følelser og sociale signaler. Det gør sociale situationer og kommunikation med andre mennesker udfordrende.

Men med den rette støtte og forståelse kan mennesker med autisme ofte lære at håndtere sociale sammenhænge bedre – og det kan gøre hverdagen lettere og mere overskuelig.

Til denne temaaften vil en fagperson give en introduktion til autisme ud fra et fagligt perspektiv. Du kan også møde Lina, som fortæller om sin personlige rejse: hvordan det var at få sin autismediagnose sent i livet – efter at både hendes børn og mand var blevet diagnosticeret.


OPLÆG AF: 
- Ken Harpsøe Jacobsen, konsulent, Specialområdet Autisme i Region Midtjylland
- Lina Christensen, ambassadør i EN AF OS