xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Temaaften om angst

Arrangeret af Silkeborg kommune og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Vi kender alle til angst i en eller anden grad, men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.

For ca. hver femte dansker vil angsten, på et tidspunkt i deres liv, blive så stor, at de vil få stillet en angstdiagnose. Diagnosen vil fylde så meget, at det har konsekvenser for måden man lever på. Heldigvis findes der hjælp og gode behandlingsmuligheder, som en fagperson vil sætte lys på. Du kan også høre personlige fortællinger om, hvordan det er at leve med angst. 

Oplæg af:

Matilde Hegnsgaard, psykolog på Klinik for PTSD og angst, AUH 
Danni Skovrider og Marianne Graversen, ambassadører i EN AF OS

Pris for deltagelse: 50 kr.