xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Temaaften - Når et barn kommer i psykiatrien

Arrangeret af Aarhus kommune, Dokk1 og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter

På denne temaaften sætter vi fokus på det at være nær pårørende til et barn, som får behov for hjælp i det psykiatriske system. Det gælder både ift. udredning og behandling.

Socialrådgivere fra Børne- og Ungdomspsykiatrien vil give et indblik i, hvordan psykiatrien fungerer med bl.a. henvisninger, kontakt med skoler og kommuner og de pårørendes rolle. Få mere viden om, hvad der sker, når ens barn kommer i kontakt med psykiatrien, og hvordan det psykiatriske system fungerer.

To forældre vil give deres personlige beretninger om at være mødre til børn med psykiatriske diagnoser. Kom og hør hvordan det kan opleves at være forælder til et barn med en psykiatrisk diagnose, og hvordan man takler familielivet samtidig med.

Oplæg af:


Anne Printz og Mette Thomasen, socialrådgivere i Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, AUH
Johanne Pors Birkholm og Mia Lykke Hvid, ambassadører i EN AF OS

Pris for deltagelse: 50 kr.