Konkrete råd fra unge: Sådan tager du den forebyggende samtale om opioider og andre stoffer
Den bedste måde at forebygge unges brug af opioider og andre stoffer er at være en tydelig og kærlig forælder. Det betyder, at du både viser interesse, lytter og støtter – men også sætter klare grænser og forventer, at de bliver overholdt. Du bør være i tæt dialog med dit barn, støtte op om deres selvstændighed og guide dem til at tage ansvar.
Unge mellem 15-20 år har givet deres råd til, hvordan man som forælder tager samtalen om opioider med sin teenager. De unge, der står bag rådene, går enten på efterskole eller en ungdomsuddannelse. Alle råd er sundhedsfagligt godkendt.
Det siger de unge om den gode samtale
”Lyt til mig, før du stiller spørgsmål”
Vi har brug for, at du lytter. Vi vil gerne føle os set og hørt i samtaler med vores forældre – og at du spørger ind, før du kommer med dit eget synspunkt. Det viser, at du tager os seriøst – og så har vi lyst til at gøre det igen. Stil flere spørgsmål til, hvad vi går og laver i hverdagen, så det ikke føles, som om du kun kommer, når det er med en løftet pegefinger, men at du går op i dit barns liv.
”Snak stille og roligt. Lad være med at skælde ud eller beskylde”
Vær nysgerrig. Lad være med at gå i drama mode, når vi kommer og betror jer noget vigtigt eller bare spørger ind til noget med stoffer. Hvis vi ikke kommer med noget alvorligt, har vi ikke brug for også at skulle berolige jer – det er os, der har brug for at blive trøstet og beroliget. Lad være med at tro det værste og hold et afslappet toneleje - vis, at du lytter og gerne vil forstå dit barns tanker – og hjælpe.
”Lad være med at gøre det alt for højtideligt og alvorligt”
Det der med at sidde over for hinanden og se hinanden i øjnene virker alt for seriøst. Samtalen skal ske naturligt, fx mens vi laver mad, sidder i sofaen, går tur eller kører bil. Hvis der fx er en nyhed i medierne om stoffer, er det oplagt at bruge det som en mulighed for at have en stille og rolig snak om emnet.
”Forældre skal sætte sig ind i emnet og være tydelige om deres egen holdning - det virker”
Vær åben i hverdagen, og fortæl dit barn, at de altid kan tale med dig – så føler vi os mere trygge. Hvis vi fornemmer, at du ved meget lidt om emnet, tror vi ikke rigtigt på det, du siger.
Det siger eksperten: Sådan gør du en forskel som forælder
Som forælder har du stor indflydelse på dit barns holdning til opioider og andre stoffer. Børn og unge er mindre tilbøjelige til at tage stoffer, hvis de har en god dialog og klare aftaler med deres forældre. Det handler ikke om kontrol, det handler om at være tæt på. Og du behøver ikke være ekspert. Det vigtigste er, at du er tydelig om din egen holdning.
Nedenfor finder du en række råd til, hvordan du kan sætte tydelige rammer.
4 råd til forældre om at sætte rammer
1. Struktur – sæt ord på dine holdninger og forventninger
Det skal være tydeligt for den unge, at du tager afstand fra brug af illegale rusmidler – og at du hverken forventer eller accepterer, at din teenager prøver dem. Det giver den unge et klart pejlemærke, hvis vedkommende bliver tilbudt fx hash eller piller.
- Sæt tydelige regler, fx om hjemkomsttid, alkohol og overnatning.
- Gør reglerne alderssvarende og relevante.
- Husk, at regler ikke frister unge til overtrædelse – tværtimod viser forskning, at de virker forebyggende, især hvis den unge inddrages i processen.
- Inddrag dit barn ved fx at spørge: ”Hvad tænker du, når jeg siger, det er vigtigt for mig, at du ikke prøver stoffer?
2. Aftaler – justér til alderen
Regler har størst effekt i de tidlige teenageår. Når den unge nærmer sig 18 år, er det ofte mere hensigtsmæssigt at lave aftaler end at udstikke faste regler. Det gør den unge mere selvstændig og styrker tilliden mellem jer – uden at du slipper ansvaret som forælder.
Du kan fx sige:
"Jeg har nogle forventninger til, hvornår du er hjemme. Men jeg vil også gerne høre, hvad du tænker. Jeg håber, at vi kan finde nogle rammer, der giver mening for os begge to."
3. Involvering – tal med de andre forældre
I teenageårene er det naturligt, at unge møder venner, som du ikke kender. Her er det vigtigt, at du gør en aktiv indsats for at få indblik i deres liv og bruger tid med dit barn. Jo bedre du ved, hvor dit barn er, hvem han eller hun er sammen med, og hvad de laver, desto nemmere er det at gribe ind, hvis noget virker bekymrende.
Sørg for at tale med de andre forældre. Unge ved, når forældre taler sammen – og det virker forebyggende. Tæt kontakt mellem forældre gør det nemmere at dele bekymringer i tide.
4. Information og dialog – oplys med respekt
Forskning viser, at dialog mellem forældre og unge kan have en forebyggende effekt. Det vigtigste er, at samtalen ikke bliver moraliserende eller prædikende – vær i stedet nysgerrig og spørg åbent uden at lyde fordomsfuld. De unge lytter faktisk – også selvom det ikke altid virker sådan.
Du kan fx sige:
- ”Hvilke stoffer tror du, der fylder mest blandt unge i dag?
- "Har du hørt om tramadol, dolol eller dol? Hvad ved du om det?"
- "Der er meget, der tyder på, at det bliver svært at tage en uddannelse, hvis man ryger hash. Hvordan ser du på det?"
- ”Det er altid okay at sige nej, hvis man ikke har lyst til noget… Er det også det, du oplever?”
- ”Du kan altid komme til mig, hvis du føler dig presset til noget… Tror du, at du vil gøre det?”
Ekspertens råd til at tale med unge om opioider og andre stoffer
Søren Holm har årtiers erfaring med at tale med unge om stoffer. Han anerkender, at det kan være svært for forældre at tage hul på en samtale med sit barn om stoffer uden at løfte pegefingeren. Derfor er her nogle enkle råd, der gør det nemt og naturligt at komme ind på emnet og få gang i den gode dialog.
En god indgang til samtalen kan også være at tale om myterne nederst på denne side.
5 gode råd til at tale med unge om opioider
1. Tidspunktet afhænger af den unges omgangskreds
Hvis nogen i dit barns omgangskreds er begyndt at ryge cigaretter, e-cigaretter eller puff bars, er det relevant med forebyggende samtaler. Skolerne underviser ofte om rusmidler mellem 7. og 9. klasse. Det kan være en god idé at have de første snakke derhjemme sideløbende med denne undervisning.
Du kan fx spørge:
- ”Har du hørt om opioider? Hvad har du hørt?”
- ”Har du hørt, at der kan være forskellige stoffer i puff bars?”
- ”Har I talt om opioider eller andre stoffer i skolen? Hvad talte I om der?”
2. Du skal have overskud
Nogle forældre tager initiativ til samtalen, fordi de er urolige og har brug for at give udtryk for deres bekymring. Men når samtalen opstår spontant med udgangspunkt i bekymring, bliver den ofte tung og moraliserende. Hvis samtalen skal være let og behagelig, bør du tage den på et tidspunkt, hvor du selv føler dig rolig og har overskud.
Sådan kan du fx indlede snakken, hvis du er bekymret for et reelt brug af opioider:
"Jeg bliver virkelig bange, når jeg hører om alle de unge, der eksperimenterer med stoffer. Jeg er bange for, at du også får lyst til at prøve det. Det er vigtigt, du forstår, hvor farligt det er. Ved du godt, hvor farligt det er?”
Sådan kan du indledende en oplysende snak om opioider:
"Jeg har lige set et program om unge og stoffer. Det fik mig til at tænke på, hvad du tænker om den slags. Det er slet ikke fordi, jeg tror, du kunne finde på at gøre det, jeg synes bare, at vi skal kunne tale om den slags.”
3. Vær nysgerrig og åben
Spørg ind til, hvordan dit barn ser på tingene. Lyt med oprigtig interesse - også når du er uenig. Giv tid og plads, så han/hun kan sætte ord på tanker og følelser. Undgå at afbryde eller vurdere det, der bliver sagt. Det vigtigste er, at dit barn oplever, at du lytter og tager hans/hendes perspektiv alvorligt.
Eksempel på ikke-åben dialog:
”Det er præcis, når man tænker sådan, at det går galt. Man tror, at man kan styre det, og det kan man ikke. Det er farligt og ulovligt, så du skal lade være."
Eksempel på åben dialog:
"Okay, jeg kan høre, at du ser anderledes på det, end jeg gør. Jeg er nysgerrig - fortæl lidt mere om, hvorfor du tænker sådan?"
4. Dit barn skal have tid til at ’tale sig varm’
Undgå påtrængende spørgsmål tidligt i samtalen for at få dit barn til at åbne op. Indled samtalen med et ufarligt emne. Du kan for eksempel spørge ind til, hvad dit barn tænker om legalisering af hash, eller om han/hun synes, der er mange unge, som tager stoffer elle ryger. Hvis dit barn har lyst til at snakke, kan du langsomt begynde at spørge ind til hans/hendes syn på forskellige rusmidler og forbrug i omgangskredsen.
5. Du skal fortælle om risiko og normer
Når du har spurgt ind til holdninger og viden, så vil din teenager ofte være mere modtagelig over for den information, som du ønsker at formidle. Det betyder, at du med fordel kan gøre to ting:
- Fortæl om de negative konsekvenser ved brug af stoffer – både på kort og lang sigt.
- Korrigér eventuelle misforståelser, fx hvis dit barn tror, at det er ’normalt’ at prøve stoffer, eller at piller er mindre ’farlige’, fordi de kan bruges som medicin.
Det er vigtigt, at du er troværdig. Overdrivelser eller forsøg på at skræmme risikerer at skabe afstand i stedet for refleksion.
Myter og misforståelser
Opioider er bare en stærk variant af ’almindelig’ smertestillende medicin
Nej – opioider betragtes som det farligste rusmiddel i Danmark. Spændet fra rusdosis til dødelig dosis er relativt smalt. I Danmark er opioider den hyppigste årsag til dødelige forgiftninger.
Pillerne er sikre at tage, fordi de kommer i blisterpakker
De fleste unge har prøvet opioider
Man kan styre forbruget og undgå problemer
Er du er bekymret? Her kan du søge hjælp
Tror du, at en ung omkring dig bruger opioider eller andre stoffer? Så er det vigtigt at handle. Brug rådene her på siden til at tage en stille og rolig samtale med personen. Der er også hjælp at hente online og i samtlige af landets kommuner.
Der er flere muligheder:
-
Kontakt rusmiddelbehandlingen i din kommune. De ved, hvilke tilbud, der findes lokalt, og kan hjælpe med at finde den rette støtte – både til behandling og anden hjælp. Husk, at det er gratis at få behandling. Du kan finde listen over kommunale rusmiddelbehandlingscentre på netstof.dk. Du kan også søge på ’rusmiddelbehandling’ på din kommunes hjemmeside.
-
Hvis du er bekymret, kan du altid hente mere viden på netstof.dk. Her sidder professionelle behandlere med stor erfaring også klar til at svare på spørgsmål over chat.
-
Alle kommuner har lokale SSP-konsulenter, som også kan hjælpe med at skabe motivering, kontakt til kommunen etc. Find kontaktinfo på kommunens hjemmeside.